Generelt om klimaet

Bilen er udstyret med elektronisk klimaregulering. Klimaanlægget afkøler/opvarmer og affugter luften i kabinen.

Ved aktivering af klimaanlægget anbefales det, at panelets luftspjæld er helt åbne for at opnå den mest effektive klimatisering.

Hvis varme fra kølevand mangler, bruges primært den eldrevne varmer. I koldere vejr kan også bilens brændstofdrevne varmer blive startet.

Motor, brændstof- og eldrevet varmer bruges som varmekilder under kørslen. Hvilken/hvilke varmekilder, der bruges, afhænger af de gældende betingelser, f.eks. temperaturen i omgivelserne.

Ved kørsel starter bilen automatisk de systemer, der er nødvendige for at opretholde komfort i kabinen – undtagen ved køretilstand PURE, hvor klimakomfort er nedprioriteret, og f.eks. AC og visse eldrevne kilder slukkes.

Bilens kabine kan forkonditioneres (klimatiseres) før kørsel, både i varmt og i koldt vejr.

 Note

Aircondition-anlægget (AC) kan slås fra, men for optimal klimakomfort i kabinen, og for at undgå dug på ruderne, skal det altid være slået til.

Husk på

  • For at aircondition-anlægget skal fungere optimalt, bør sideruder og soltag* være lukkede.
  • Udluftningsfunktionen åbner/lukker alle sideruder samtidigt og kan f.eks. benyttes til hurtigt at udlufte bilen i varmt vejr.
  • Fjern is og sne fra luftindtaget til klimaanlægget (spalten mellem motorhjelm og forrude).
  • Ved tomgangskørsel, forkonditionering eller opladning af hybridbatteriet i varmt vejr kan kondensvand fra aircondition dryppe under bilen. Dette er normalt.
  • Når motoren har brug for maksimal kraft, f.eks. ved acceleration med fuld gas eller kørsel op ad bakke med anhænger, kan aircondition midlertidigt slås fra. Så kan der opstå en midlertidig temperaturstigning i kabinen.
  • Til fjernelse af dug på rudernes inderside bør defrosterfunktionen først og fremmest anvendes. For at reducere risikoen for dugdannelse bør ruderne holdes rene og pudses med et almindeligt vinduespudsemiddel.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.