Lastning

Lasteevnen afhænger af bilens køreklare vægt.

Lasteevnen afhænger af bilens køreklare vægt. Summen af passagerernes vægt og alt ekstraudstyr mindsker bilens lasteevne med tilsvarende vægt. For udførlig information om vægte, se Vægt.

Symbol lastning i bagageutrymmet

Bagklappen åbnes med en knap på lyspanelet eller fjernbetjeningen, se Låsning/oplåsning - bagklap.

 Advarsel

Bilens køreegenskaber ændres, afhængigt af lastens vægt og placering.

Overvejelser ved lastning

  • Placer lasten presset mod bagsædets ryglæn.

Bemærk, at ingen genstande må hindre funktionen af forsædernes WHIPS-system, hvis et af bagsædets ryglæn er klappet ned, seWHIPS - siddestilling.

  • Centrer lasten.
  • Tunge genstande bør placeres så lavt som muligt. Undgå at anbringe tung last på nedslåede ryglæn.
  • Dæk skarpe kanter med noget blødt for ikke at beskadige indtrækket.
  • Al last bør fastspændes med remme eller spændebånd i forankringsøjerne.

 Advarsel

En løs genstand, der vejer 20 kg, kan ved en frontal kollision med en hastighed på 50 km/h opnå en bevægelsesvægt svarende til 1000 kg.

 Advarsel

Den beskyttende effekt fra airbaggardinerne i taget kan udeblive eller reduceres, hvis lasten når for højt op.

  • Last aldrig over ryglænenes højde.

 Advarsel

Lasten skal altid fastspændes. Ellers kan den ved en hård opbremsning forskyde sig og skade personer i bilen.

Dæk skarpe kanter og spidse hjørner med noget blødt.

Sluk for motoren og træk parkeringsbremsen ved lastning/losning af lange genstande. Ellers kan lasten eventuelt komme i kontakt med gearstangen eller gearvælgeren, og derved føre den til en kørestilling, så bilen kører væk.