Parkeringskamera - indstillinger

Parkeringskameraet er et hjælpesystem, der aktiveres, når der stilles i bakgear.

Indstillinger

For at ændre indstillinger for parkeringskameraet:

  1. Tryk på OK/MENU, når der vises en normal kameravisning.
  2. Drej frem til den ønskede mulighed med OK/MENU.
  3. Tryk på OK/MENU, og gå ud med EXIT.

eller

  1. Tryk på CAM.
  2. Tryk på OK/MENU.
  3. Drej frem til den ønskede mulighed med OK/MENU.
  4. Tryk på OK/MENU, og gå ud med EXIT.

Øvrigt

Standardindstillingen er, at kameraet aktiveres, når der stilles i bakgear.

  • Et tryk på CAM aktiverer kameraet, selv om der ikke stilles i bakgear.
  • Skift mellem normalt og zoomet billede ved at dreje TUNE eller trykke på CAM.

Trækkrog

Kameraet kan med fordel bruges ved tilkobling af en anhænger. En hjælpelinje for anhængertrækkets tænkte "bane" mod anhængeren kan blive vist på skærmen, ligesom for "hjulsporene".

  • Hvis der er behov for præcis manøvrering kan anhængertrækket zoomes ind med et tryk på CAM. Ved gentagne tryk på knappen skiftes der til normal visning igen.

Anhængertrækkets hjælpelinje aktiveres i menusystemet efter tryk på OK/MENU, hvor der kan foretages valg mellem visning af "hjulspor" eller anhængertrækkets bane. Begge muligheder kan ikke vises samtidigt.