Se oliestanden på midterdisplayet
Oliestanden kan vises på midterdisplayet, når bilen er startet. Den bør kontrolleres med jævne mellemrum.
Tryk på i midterdisplayet.
Vælg Bilstatus.
Der kan vises forskellige typer oplysninger om bilen, herunder oliestand.
Note
Systemet kan ikke registrere ændringer med det samme, når olie fyldes på eller tappes af. Bilen skal have kørt ca. 30 km (ca. 20 miles) og holdt stille i fem minutter med motoren slukket og på et plant underlag, inden oliestandsvisningen bliver korrekt.
Note
Hvis de rette betingelser for måling af oliestand ikke er opfyldt (tid efter slukning af motoren, bilens hældning, udetemperatur osv.), bliver meddelelsen Ingen tilgængelig værdi vist på midterdisplayet. Dette betyder ikke, at der er en fejl i bilens systemer.
Vigtigt
Hvis dette symbol vises, kan olietrykket være for lavt. Stands bilen så hurtigt som muligt, og få bilen bjærget til et værksted - et autoriseret Volvo-værksted anbefales.
Påfylde motorolie
I visse tilfælde kan det være nødvendigt at påfylde olie mellem serviceintervallerne. Det er ikke nødvendigt at regulere oliestanden, før der vises en meddelelse på displayet.
Advarsel
Hvis meddelelsen Motorolieniveau Service påkrævet vises, kan olieniveauet være for højt. Kør til et værksted – et autoriseret Volvo-værksted anbefales.
Advarsel
Vær omhyggelig med ikke at spilde olie i motorrummet. Det kan føre til brand, hvis olien kommer i kontakt med varme dele.
Vigtigt
Hvis en meddelelse opfordrer til at påfylde motorolie, skal du kun påfylde den angivne mængde. For højt niveau kan give driftsforstyrrelser.