Funktionen har til formål at registrere en køremåde, der langsomt bliver dårligere, og er først og fremmest beregnet til brug på større veje. Funktionen er ikke beregnet til bytrafik.
Funktionen aktiveres, når hastigheden overstiger 65 km/t (40 mph), og er stadig aktiv, så længe hastigheden er over 60 km/t (37 mph).
Kameraet aflæser kørebanens sidemarkeringer og sammenholder vejstrækningen med ratbevægelserne.
Hvis kørslen bliver mærkbart slingrende, alarmeres føreren med dette symbol på førerdisplayet kombineret med et lydsignal og tekstmeddelelsen Tid til en pause? Driver Alert.
Advarslen gentages efter et stykke tid, hvis kørslen ikke forbedres.
Advarsel
Advarsel
En alarm fra Driver Alert skal tages med stor alvor, da en søvnig fører ofte ikke selv bemærker sin tilstand.
- Stands snarest muligt bilen på en sikker måde, og tag et hvil.
Undersøgelser har vist, at det er lige så farligt at køre bil, når man er træt, som under indflydelse af alkohol eller andre stimulanser.
Advarsel
- Funktionen er en ekstra førerstøtte med det formål at lette kørslen og gøre den sikrere – men den kan dog ikke håndtere alle situationer under alle trafik-, vejr- og vejforhold.
- Føreren rådes til at læse alle afsnit i instruktionsvejledningen om denne funktion for bl.a. at gøre sig bekendt med dens begrænsninger, som føreren skal være klar over, inden funktionen tages i brug.
- Førerstøttefunktioner kan ikke erstatte førerens opmærksomhed og dømmekraft, og denne har altid ansvaret for, at bilen køres på en sikker måde, med passende hastighed, passende afstand til andre køretøjer og i overensstemmelse med gældende færdselsregler og -bestemmelser.