Oversigt
Tilkoble
Note
Advarsel
- Flasken med tætningsvæske indeholder 1,2-ætanol og naturgummi-latex. Disse genstande er farlige ved indtagelse.
- Indholdet i denne flaske kan fremkalde allergiske hudreaktioner eller på anden måde være potentielt skadeligt for luftvejene, huden, centralnervesystemet og øjnene.
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Farlig ved indtagelse.
- Undgå langvarig eller gentagen kontakt med huden. Tøj, som der er kommet tætningsvæske på, bør tages af.
- Vask omhyggeligt efter håndtering.
- Hud: Vask de angrebne områder af huden med sæbe og vand. Søg lægehjælp, hvis der opstår symptomer.
- Øjne: Skyl med rigelige mængder vand i mindst 15 minutter, og løft af og til øverste og nederste øjenlåg. Søg lægehjælp, hvis der opstår symptomer.
- Indånding: Flyt den skadede person ud i frisk luft. Hvis der er vedvarende irritation, bør der søges lægehjælp.
- Nedsvælgning: Fremkald ikke opkastning, medmindre det beordres af medicinsk personale. Søg lægehjælp.
- Affald: Aflevér dette materiale og dets beholder til et depot for farligt affald.
Advarsel
Note
Forberedelser
Sæt advarselstrekanten op og aktiver advarselsblinklysene, hvis et dæk skal lappes ved et trafikeret sted.
Tag mærkaten om højeste tilladte hastighed på siden af kompressoren af. Fastgør den et synligt sted på forruden som en påmindelse om ikke at overskride hastigheden. Hastigheden må ikke overstige 80 km/t (50 mph), når den midlertidige dæklapning har været brugt.
Skru flasken fast til bunden af flaskeholderen.
Flasken og flaskeholderen er udstyret med tilbageløbsspærre for at forhindre lækage af tætningsmiddel. Når flasken er skruet fast, kan den ikke skrues løs fra flaskeholderen igen. Flasken skal afmonteres på et værksted2.
Advarsel
Skru dækkets ventilhætte af, og skru luftslangens ventiltilslutning fast nederst på dækventilens gevind.
Kontrollér, at trykreduktionsventilen på luftslangen er helt skruet til.
Påbegynd dæklapning
Forbind elkablet til den nærmeste 12 V-kontakt, og start bilen.
Note
Advarsel
Advarsel
Start kompressoren ved at stille afbryderen på I (tændt).
Når kompressoren starter, kan trykket øges op til 6 bar(88 psi), men trykket falder efter ca. 30 sekunder.
Advarsel
Vigtigt
Sluk for kompressoren, og aflæs trykket på trykmåleren. Minimumstrykket er 1,8 bar (26 psi), maksimumstrykket 3,5 bar (51 psi). Slip luft ud ved at trykke på trykreduktionsventilen, hvis dæktrykket er for højt.
Advarsel
Note
- Efter pumpning af et dæk skal ventilhætten altid sættes på plads igen for at forhindre skader på ventilen forårsaget af grus, snavs og lign.
- Brug kun ventilhætter af plast. Ventilhætter af metal kan ruste og blive svære at skrue løs.
Sæt beskyttelseshætten på luftslangen for at undgå lækage af den tilbageværende tætningsvæske. Læg udstyret i lastrummet.
Advarsel
Efterkontrol
Tilslut luftslangen til dækventilen, og skru luftslangens ventiltilslutning fast nederst på dækventilens gevind. Der skal være slukket for kompressoren.
Aflæs dæktrykket på trykmåleren.
- Hvis det ligger under 1,3 bar (19 psi), er dækket ikke blevet tilstrækkelig tæt. Man bør ikke køre videre. Tilkald vejhjælp for at få bilen bjærget.
- Hvis dæktrykket er højere end 1,3 bar (19 psi), skal dækket pumpes op til det dæktryk, der angives på dæktrykmærkaten på dørstolpen i førersiden (1 bar = 100 kPa = 14,5 psi). Hvis trykket er for højt, skal der lukkes luft ud ved hjælp af trykreduktionsventilen.
Advarsel
Volvo anbefaler, at bilen køres til det nærmeste autoriserede Volvo-værksted for at få det beskadigede dæk udskiftet/repareret. Gør værkstedet opmærksom på, at dækket indeholder tætningsvæske.
Efter brug skal flasken med tætningsvæske og slangen udskiftes. Volvo anbefaler, at disse udskiftninger foretages af et autoriseret Volvo-værksted.