Køretilstande

Tilpasse køretilstand efter den situation, som bilen køres i.

Køretilstande der kan vælges

Der kan vælges mellem fire køretilstande: Hybrid, Pure, Power1 og Constant AWD*.

De forskellige køretilstande er tilpasset til at give så gode køreegenskaber som muligt med hensyn til:

  • styring
  • motor/gearkasse/firehjulstræk
  • bremser
  • støddæmpning
  • førerdisplay
  • klimaindstillinger.

 Advarsel

Lad ikke bilen stå i et uventileret rum med aktiveret køretilstand og slukket brændstofmotor. Motoren startes automatisk ved lavt energiniveau i hybridbatteriet, og udstødningsgasserne kan skade mennesker og dyr alvorligt.

Angivelse på førerdisplayet

VCC-23w46-teardrop

På førerdisplayet angives, hvilken køretilstand der er valgt.

Hybrid

Når bilen starter, er den i Hybrid-tilstand. El- og forbrændingsmotor – enkeltvist eller parallelt – og tilpasser anvendelsen med hensyn til ydeevne, brændstofforbrug og komfort. Evnen til at køre med elmotor alene afhænger af hybridbatteriets energiniveau og f.eks. af behovet for opvarmning eller afkøling i kabinen. Forbrændingsmotoren startes, når bilens udgangseffekt passerer hybridbatteriets kapacitet. I Hybrid-positionen tilpasses kapaciteten efter bl.a. hybridbatteriets ladeniveau og bilens hastighed.

Volvo anbefaler, at Hybrid-tilstanden anvendes ved daglig kørsel.

Bør holdes for øje ved kørsel med Hybrid-tilstanden

  • firehjulstrækket tilkobles automatisk efter behov
  • ved lavt ladeniveau i hybridbatteriet starter forbrændingsmotoren oftere. Oplad bilen, eller aktivér Opladning under Batteriforbrug på midterdisplayet for at køre kun på el.
  • ved højt ladeniveau kan bilen køres kun på el. Forbrændingsmotoren starter, når energiniveauet i batteriet ikke er tilstrækkeligt til at give den motoreffekt, som føreren kræver med speederen.
  • ved et let tryk på bremsepedalen regenereres der energi tilbage til hybridbatteriet.

Pure

I Pure-tilstand prioriteres brug af bilens elmotor. Køretilstanden er tilgængelig, når hybridbatteriet har et tilstrækkeligt højt ladeniveau. Hvis ladeniveauet i batteriet er for lavt, reguleres bilens egenskaber for at give så lave energiforbrug som muligt.

Volvo anbefaler, at Pure-tilstanden anvendes ved daglig kørsel.

Bør holdes for øje ved kørsel med Pure-tilstanden

  • effekten på visse indstillinger for klimaanlæg tilpasses
  • ved glat føre kan mere hjulspin være tilladt, inden firehjulstræk aktiveres

Pure-tilstanden er tilgængelig, så længe hybridbatteriet har en tilstrækkelig høj ladningsgrad og tilgængelig effekt, hvilket kan påvirkes af temperaturen. Hvis forbrændingsmotoren starter, skifter kørestilstanden automatisk til Hybrid-tilstand, indtil føreren har mulighed for at vælge Pure-tilstanden igen.

Forbrændingsmotoren starter:
  • ved start af bilen, og bør være i gang i nogle minutter for optimal rensning af udstødningsgassen.
  • hvis batteriets ladningsgrad er for lav
  • hvis føreren træder speederen helt i bund.
Pure-tilstanden ikke er tilgængelig:
  • hvis batteriets ladningsgrad er for lav
  • hvis hastigheden overstiger 140 km/t (87 mph) (gælder ikke ved kørsel ned ad bakke osv.)
  • ved system-/komponentbegrænsninger f.eks. lav udetemperatur.

 Note

Forbrændingsmotoren kan starte midlertidigt i visse køresituationer, når kørestilling Pure anvendes. Dette for at give hjulene det ønskede drejningsmoment i køresituationer, som kræver en højere belastning, fx ved kørsel med anhænger eller op ad bakke.

 Note

Da bilen ikke afgiver nogen motorlyd, når kun elmotoren kører, ligger der en kunstig udvendig lyd i baggrunden ved lave hastigheder samt ved bakning. Denne advarselslyd er til for, at trafikanter uden for bilen, såsom børn, fodgængere, cyklister og dyr, nemmere skal kunne opdage bilen og ikke risikere at blive påkørt.

Power2

Power-tilstanden tilpasser den kombinerede effekt af el- og forbrændingsmotor for at opnå så høj ydeevne og respons ved gasgivning som muligt. Gearskift foregår hurtigere og mere distinkt, ligesom gearkassen prioriterer gear med større trækkraft. Styreresponsen er hurtigere, og dæmpningen er hårdere.

Volvo anbefaler Power-tilstanden, når der ønskes et mere sportspræget adfærd og hurtigere respons ved gasgivning.

Bør holdes for øje ved kørsel med Power-tilstanden

  • brændstofforbruget kan også stige.

Constant AWD*

Køretilstanden Constant AWD forbedrer bilens fremkommelighed med forøget firehjulstræk. En tilpasset fordeling mellem for- og bagakselmoment giver god fremkommelighed, stabilitet og vejgreb.

Volvo anbefaler, at Constant AWD anvendes ved glat føre, ved kørsel med tung anhænger eller ved bugsering.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Power-tilstand findes også i udførelsen Polestar*
  3. 2 Køretilstanden gælder kun biler med maks. effekt over 300 kW.