Udskiftning af sikring

En sikring, som overbelastes, skal udskiftes for at genoprette funktionen hos den elektriske komponent, den beskytter.
Lokaliser den korrekte sikring i sikringsfortegnelserne for de forskellige sikringsbokse.
Træk sikringen ud, og se fra siden, om den bøjede tråd er brændt over.
I givet fald skal der skiftes til en ny sikring af samme farve og amperetal.

 Note

I visse sikringsbokse kan der findes en særskilt tang for at få et bedre greb om sikringen.

 Advarsel

Brug aldrig et fremmedlegeme eller en sikring med højere amperetal end specificeret til at erstatte en sikring. Det kan forårsage betydelige skader på elsystemet og muligvis føre til brand.

 Advarsel

Kontakt et autoriseret Volvo-værksted for de sikringer, der ikke er opført i instruktionsvejledningen. Hvis udskiftning af sikring udføres forkert, kan det elektriske anlæg lide alvorlig skade.