Hvis der ligger kølevæske under bilen, kølevæsken ryger, eller hvis der er påfyldt mere end 2 liter (ca. 2 quarts), bør der altid tilkaldes bjergningshjælp for ikke at risikere motorskader ved startforsøg pga., at kølesystemet er defekt.
Advarsel
Kølevæsken kan være meget varm - åbn aldrig dækslet, når kølevæsken er varm. Hvis der skal efterfyldes, skrues ekspansionsbeholderens dæksel forsigtigt af, så det eventuelle overtryk forsvinder.




Åbn låget i plastdækningen.

Skru ekspansionsbeholderens dæksel af, og påfyld kølevæske efter behov. Kølevæskens niveau skal ligge mellem MIN- og MAX-mærkerne på ekspansionsbeholderen.
Montér delene i modsat rækkefølge.
Vigtigt
- Kølevæske er skadeligt ved indtagelse og kan beskadige organerne.
- Brug kun kølevæske med en kvalitet, der er godkendt af Volvo. Hvis du anvender koncentreret væske, skal du sørge for, at blandingen er 50% kølevæske og 50% vand af godkendt kvalitet.
- Hårdt vand og vand med højt indhold af klor, klorider og andre salte eller forbindelser kan medføre korrosion i kølesystemet.
- Bland ikke forskellige kølevæsker.
- Ved udskiftning af større komponenter i kølesystemet skal al kølevæske udskiftes med ny.
- Motoren må kun køres, når kølesystemet er fyldt til det korrekte niveau. For lavt kølevæskeniveau kan medføre overophedning og efterfølgende motorskader.