
Fjernbetjeningen bruges ikke fysisk ved start, fordi bilen i standardversionen er udstyret med support for nøglefri start (Passive Start). Det er tilstrækkeligt, at fjernbetjeningen befinder sig i den forreste del af kabinen.
For biler udstyret med nøglefri låsning og oplåsning Passive Entry*, kan fjernbetjeningen befinde sig hvor som helst i bilen, for at den kan startes. I så fald medfølger også en lidt mindre, lettere og knapfri nøgle (Key Tag).
Fjernbetjeningerne kan tilknyttes forskellige førerprofiler for at gemme personlige indstillinger i bilen.
Advarsel
Fjernbetjeningen indeholder et knapbatteri. Nye og brugte batterier opbevares utilgængelige for børn. Hvis batterier ved en fejltagelse sluges, kan de forårsage alvorlige skader.
Hvis der opdages skader, f.eks. at batteridækslet ikke kan lukkes ordentligt, bør produktet ikke anvendes. Defekte produkter opbevares utilgængelige for børn.
Fjernbetjeningens knapper

Låsning – Med et tryk på en knap låses dørene, bagklappen og tankdækselklappen, samtidig med at alarmen* aktiveres.
- Et længere tryk lukker alle ruder og panoramataget* samtidigt.
Oplåsning – Med et tryk på en knap låses dørene og bagklappen op, samtidig med at alarmen deaktiveres.
- Et længere tryk åbner alle vinduer samtidigt. Denne udluftningsfunktion kan eksempelvis anvendes til hurtigt at udlufte bilen i varmt vejr.
Bagklap – Låser kun bagklappen op og deaktiverer dens alarm. På biler med elbetjent bagklap* åbnes bagklappen automatisk med et langt tryk. Lukning af bagklappen sker også med et langt tryk - der lyder advarselssignaler.
Panikfunktion – Benyttes til at tiltrække omgivelsernes opmærksomhed i en nødsituation. Hvis knappen holdes inde i mindst 3 sekunder eller trykkes ind to gange i løbet af 3 sekunder, aktiveres blinklysene og hornet. Funktionen kan slås fra ved hjælp af den samme knap, når den har været aktiv i mindst 5 sekunder. Ellers slås den automatisk fra efter ca. tre minutter.
Advarsel
Hvis der efterlades nogen i bilen, så husk altid at afbryde strømmen til rudehejse og panoramatag* ved altid at medbringe fjernbetjeningen, når du forlader bilen.
Note
Vær opmærksom på risikoen for at låse fjernbetjeningen inde i bilen.
- Hvis en fjernbetjening eller knapfri nøgle efterlades i bilen, deaktiveres den ved låsning af bilen og aktivering af alarmen med en anden gyldig nøgle. Også funktionen "Blokeret låsestilling" deaktiveres. Den efterladte nøgle aktiveres igen, når bilen låses op.
- En tilbageværende Red Key deaktiveres også i de tilfælde, hvor bilen låses med Volvo On Call og genaktiveres, når bilen låses op med Volvo On Call, eller med en anden gyldig nøgle.
Knapfri fjernbetjening (Key Tag)*
Den knapfri nøgle, som følger med funktionen nøglefri låsning og oplåsning, fungerer på samme måde som den almindelige fjernbetjening med hensyn til nøglefri start samt låsning og oplåsning. Nøglen er vandtæt ned til en dybde af ca. 10 meter (30 fod) i op til 60 minutter. Den har ikke et aftageligt nøgleblad, og batteriet kan ikke udskiftes.
Red Key - begrænset fjernbetjening*
En Red Key er en nøgle som gør det muligt at sætte begrænsninger for nogle af bilens egenskaber f.eks. dens maksimale hastighed og højttalersystemets maksimale lydstyrke. En nøgle for den bilejer, der vil, at bilen skal køres ansvarsfuldt, også når en anden kører den.
Forstyrrelser
Fjernbetjeningens funktioner for nøglefri start samt nøglefri låsning og oplåsning* kan forstyrres af elektromagnetiske felter og afskærmning.
Note
Hvis der alligevel skulle opstå forstyrrelser, skal du bruge fjernbetjeningens aftagelige nøgleblad til at låse op og derefter anbringe fjernbetjeningen i backup-læseren i kopholderen for at deaktivere bilens alarm samt for at kunne starte bilen.