Ingen forbindelse til tjenesten
Vises meddelelsen Ingen forbindelse til service, betyder det, at forbindelsen til tjenesten ikke fungerer. Der kan være flere årsager til, at forbindelsen ikke virker. Nedenfor er nogle mulige årsager og løsninger vist.
Din bil har ikke forbindelse til internettet
Sørg for, at din bil er forbundet til internettet gennem på en følgende måder:
- Wi-Fi
- Bluetooth-tilsluttet telefon
- Bilmodem (P-SIM)
Genstart derefter appen ved at gå tilbage til visningen Hjem, og tryk derefter på Downloadcenter.
Forbindelse til internettet fungerer, men tjenesten for fjernopdateringer er ikke tilgængelig i øjeblikket
Genstart appen ved at gå tilbage til visningen Hjem, og tryk derefter på Downloadcenter. En ny søgning udløses og forespørgslen sendes til funktionen fjernopdateringer. Hvis fejlmeddelelsen vises gentagne gange i løbet af mere end 12 timer, kan tjenesten være midlertidigt utilgængelig eller nede på grund af vedligeholdelse. Hvis fejlen fortsætter i mere end 48 timer, skal du kontakte din Volvo-forhandler eller Volvo Cars kundeservice for at få mere hjælp.
Tjenesten har været inaktiv i 12 måneder
Hvis tjenesten Downloadcenter ikke har været brugt i 12 måneder, vil det tage længere tid, næste gang du bruger tjenesten (ca. 60 sekunder). Næste gang fjernopdateringer startes, vil tjenesten starte hurtigere, forudsat at tjenesten anvendes inden for 12 måneder.
Bilen mister internetforbindelsen under opdateringen
Hvis bilen mister internetforbindelsen under opdateringen, skal du kontrollere internetforbindelsen og derefter genstarte funktionen.
Hvis en igangværende opdatering eller hentning går i stå, trods at bilen er blevet startet igen
Hvis en igangværende opdatering går i stå, trods at bilen er startet igen, bedes du besøge et værksted2 for at få foretaget det fornødne.
Installation af for mange apps
Pladsen til apps er maksimalt 10 GB. Hvis hukommelsen er fuld, er det ikke muligt at foretage opdateringer fra bilen. Hukommelsen kan blive fuld, hvis du f.eks. gemmer en for stor mængde offline-musik. Frigør plads i hukommelsen ved f.eks. at slette en app eller gemte offline-musiklister.
Hvis infotainmentsystemet under en igangværende installering eller opdatering starter igen af sig selv
Hvis bilens infotainment-system starter igen af sig selv, mens en installering af en app eller opdatering af systemet er i gang, kan du forsøge at installere appen eller opdateringen på ny. Hvis det ikke hjælper, bedes du besøge et værksted2 for at få videre hjælp.
Hvis en kortopdatering sidder fast i meddelelsen Lad bilen stå slukket for at afslutte
Hvis du efter en gennemført kortopdatering får meddelelsen Lad bilen stå slukket for at afslutte, og meddelelsen ikke forsvinder, når bilen startes igen, besøg et værksted2 for at få videre hjælp. Hvis du har mulighed for det, kan du også vente i 14 dage, så forsvinder meddelelsen af sig selv.
Mere hjælp
Hvis du ikke har modtaget svar på dine spørgsmål og har brug for yderligere hjælp, kan du kontakte din Volvo-forhandler eller Volvo Cars kundeservice.