Komme i gang med Volvo On Call*
Forberedelser
Inden bilen hentes hos forhandleren, bør ejeren have downloadet den gratis Volvo On Call-app og testet den i demotilstand. Det giver mulighed for at udforske de fleste funktioner og giver kundskab om, hvordan appen anvendes.
Aktivering af Volvo On Call
Når bilen afhentes, aktiverer forhandleren Volvo On Call-systemet, og ejeren får en automatisk genereret PIN-kode til Volvo On Call. PIN-koden benyttes af sikkerhedshensyn til at identificere ejeren (eller en anden godkendt person, f.eks. et familiemedlem) og fungerer som en bilnøgle.
Volvo On Call-abonnement
For at funktionerne skal fungere, skal bilen have et aktivt Volvo On Call-abonnement.
Abonnementet startes i forbindelse med købet af bilen, når systemet aktiveres. Abonnementet er tidsbegrænset, men kan forlænges, og gyldigheden er afhængig af markedet. Kontakt en Volvo-forhandler for at få hjælp.
Note
Volvo ID og tilslutning af Volvo On Call-app til bil
For at anvende Volvo On Call kræves et Volvo ID. Efter at have oprettet et Volvo ID skal Volvo On Call-appen tilsluttes til bilen.
Note
Køb af brugt bil med Volvo On Call
Ved køb en brugt bil med Volvo On Call, er det vigtigt at slette data fra den tidligere ejer og tilføje sine egne oplysninger, for at tjenesten kan fungere. Besøg en Volvo-forhandler for at få hjælp.