Styreassistance ved kollisionsrisiko
Funktionen Kollisionsafværgelse kan hjælpe føreren med at reducere risikoen for, at bilen utilsigtet forlader vognbanen og/eller kolliderer med et andet køretøj eller en forhindring, ved aktivt at styre bilen tilbage i vognbanen eller undvige.
Funktionen består af disse delfunktioner:
- Styreassistance ved risiko for at køre af vejen
- Styreassistance ved risiko for kollision med modkørende
- Styreassistance ved risiko for påkørsel bagfra*
Efter automatisk indgriben vises på førerdisplayet, at det er sket, med følgende tekstmeddelelse:
Kollisionsafværgelse Automatisk indgreb
Advarsel
- Funktionen er en ekstra førerstøtte med det formål at lette kørslen og gøre den sikrere – men den kan dog ikke håndtere alle situationer under alle trafik-, vejr- og vejforhold.
- Føreren rådes til at læse alle afsnit i instruktionsvejledningen om denne funktion for bl.a. at gøre sig bekendt med dens begrænsninger, som føreren skal være klar over, inden funktionen tages i brug.
- Førerstøttefunktioner kan ikke erstatte førerens opmærksomhed og dømmekraft, og denne har altid ansvaret for, at bilen køres på en sikker måde, med passende hastighed, passende afstand til andre køretøjer og i overensstemmelse med gældende færdselsregler og -bestemmelser.
Note
Det er altid føreren, der bestemmer, hvor meget bilen skal styres - bilen kan aldrig overtage kommandoen.