Aktiv parkeringshjælp*
Den aktive parkeringshjælp (PAP1) kan hjælpe føreren med at manøvrere bilen ved parkering. Funktionen kan også assistere med styring ved udkørsel fra en parallel parkering.
Funktionen kontrollerer først, om pladsen er tilstrækkeligt stor, og hjælper derefter føreren med at styre bilen ind på pladsen.
Midterdisplayet viser med symboler, grafik og tekst, hvilke forskellige handlinger, der skal udføres, og hvornår.
Advarsel
- Funktionen er en ekstra førerstøtte med det formål at lette kørslen og gøre den sikrere – men den kan dog ikke håndtere alle situationer under alle trafik-, vejr- og vejforhold.
- Føreren rådes til at læse alle afsnit i instruktionsvejledningen om denne funktion for bl.a. at gøre sig bekendt med dens begrænsninger, som føreren skal være klar over, inden funktionen tages i brug.
- Førerstøttefunktioner kan ikke erstatte førerens opmærksomhed og dømmekraft, og denne har altid ansvaret for, at bilen køres på en sikker måde, med passende hastighed, passende afstand til andre køretøjer og i overensstemmelse med gældende færdselsregler og -bestemmelser.