Airbag i førersiden

Som et supplement til sikkerhedsselen er bilen udstyret med rat-airbag og knæ-airbag1 i førersiden.
P5-22w22-S60/V60–Safety–Driver airbags
Rat-airbag og knæ-airbag1 til forsædet i førersiden.

Ved en frontalkollision hjælper airbaggene med at beskytte førerens hoved, nakke, ansigt og bryst samt knæ og ben.

Ved en tilstrækkeligt kraftig kollision reagerer sensorer, og airbaggen /sideairbaggen pustes op. Airbaggen dæmper stødet for den kørende i kollisionsøjeblikket. Når airbaggen presses sammen under kollisionen, tømmes den. I forbindelse hermed udvikles der en del røg i bilen, hvilket er helt normalt. Hele forløbet med oppustning og tømning af airbaggen sker på nogle få tiendedele af et sekund.

 Advarsel

Sikkerhedsselen og airbaggen arbejder sammen. Hvis selen ikke anvendes eller anvendes forkert, kan det påvirke airbaggens effekt ved en kollision.

For at undgå skader, hvis airbaggen udløses, skal passageren sidde så oprejst som muligt med fødderne på gulvet og ryggen mod ryglænet.

 Advarsel

Volvo anbefaler, at et autoriseret Volvo-værksted kontaktes for reparation. Et forkert indgreb i airbag-systemet kan forårsage funktionsfejl og medføre alvorlige personskader.

Rat-airbaggens placering

Denne airbag er monteret sammenfoldet midt i rattet. Rattet er mærket AIRBAG.

Knæ-airbaggens1 placering

Airbaggen er monteret sammenfoldet i den nederste del af instrumentpanelet i førersiden. Panelet er mærket AIRBAG.

 Advarsel

Placer eller sæt ikke genstande foran eller oven på panelet, hvor knæairbaggen er placeret.
  1. 1 Bilen er kun udstyret med knæ-airbag på visse markeder.

Relaterede dokumenter