Batterier og strømforsyning
Bilens egen strømforsyning sker med forskellige batterier og komponenter. Disse muliggør bilens elektriske funktioner.
Bilens primære elsystem arbejder med spændingen 12 V og driver elektrisk udstyr.
Biler af typen mildhybrid* er udstyret med et 48 V-system ud over det primære elsystem.
Batterier
For at strømforsyne forskellige komponenter er bilen udstyret med:
- et 12 V-startbatteri, der driver bilens primære elsystem
- et støttebatteri, der hjælper til ved Start/stop-funktionens startsekvens. Batteriet er enten et 12 V-batteri eller, hvis bilen er af typen mildhybrid*, et 48 V-batteri, som også giver mulighed for regenererende bremsning under kørsel.
Advarsel
Biler af typen mild hybrid har komponenter, som arbejder med 48 V-spænding, hvilket kan være farligt ved forkerte indgreb. Rør ikke ved komponenter, som ikke er tydeligt beskrevet i instruktionsvejledningen.
- 48 V støttebatteri må aldrig anvendes ved starthjælp.
- Eksternt elektrisk udstyr må under ingen omstændigheder kobles på det 48-V batteri.
- Service og udskiftning af 48-V-batteri må kun udføres af værksted - et autoriseret Volvo-værksted anbefales.