
Powershift-gearkassen fungerer på samme måde og har lignende knapper og funktioner som automatgearkassen Geartronic.
En undtagelse er funktionen "Geartronic – Vinterindstilling":
- Med Powershift er det lettere at køre af sted i glat føre, hvis 2. gear vælges manuelt i stedet for 3. gear med Geartronic.
Bugsering
Model med gearkassen Powershift bør ikke bugseres, da den er afhængig af, at motoren er i gang for at få tilstrækkelig smøring. Hvis der stadig skal bugseres, skal strækningen gøres så kort som muligt og med meget lav hastighed.
Hvis du er i tvivl, om bilen er udstyret med gearkassen Powershift eller Geartronic, kan det bekræftes ved at kontrollere betegnelsen på gearkassens mærkat under motorhjelmen, Typebetegnelser. Betegnelsen ”MPS6” betyder, at det er en Powershift – ellers er det automatgearkassen Geartronic.
Se også vigtig information i afsnittet Bugsering.
Husk på
Gearkassens dobbeltkobling har en overbelastningsbeskyttelse, som aktiveres, hvis den bliver for varm, f.eks. hvis bilen for længe holdes stille op ad bakke med speederen.
At gearkassen er blevet for varm, bemærkes ved at bilen ryster og vibrerer, advarselssymbolerne tændes, og der vises en meddelelse på kombiinstrumentet. Også ved langsom køkørsel (10 km/t (6 mph) eller derunder) op ad bakke eller med tilkoblet påhængsvogn kan gearkassen blive for varm. Gearkassen køler ned, når bilen holder stille, når driftsbremsen er trådt ned, og når motoren er i tomgang.
Overophedning ved langsom kørsel i kø kan undgås ved at køre i etaper:
- Hold stille og vent med foden på driftsbremsen, indtil der er kommet en tilpas strækning i den forankørende trafik, kør et stykke frem, stands og vent igen et stykke tid med foden på bremsen.
Vigtigt
Tekstmeddelelse og afhjælpning
I nogle situationer kan kombiinstrumentet vise en tekstmeddelelse, samtidig med at et symbol tændes.
Symbol | Meddelelse / besked | Køreegenskaber | Afhjælpning |
---|---|---|---|
![]() | Transm.olietemp Brems for at holde | Vanskeligt at holde jævn hastighed med konstant omdrejningstal. | Gearkassen overophedet. Hold bilen stille med fodbremsen1. |
![]() | Transm.olietemp Parkér sikkert Hold motor i gang | Kraftigt stampende fremdrift af bilen. | Gearkassen overophedet. Parker straks bilen på en sikker måde1. |
![]() | Transm.køling Hold motor i gang | Ingen drift på grund af overophedet gearkasse. | Gearkassen overophedet. For hurtigst mulig afkøling: Lad motoren gå i tomgang med gearstangen i N- eller P-stilling, indtil meddelelsen forsvinder. |
Tabellen viser tre trin med øget alvorlighedsgrad, hvis gearkassen skulle blive for varm. Parallelt med tekstmeddelelsen gøres føreren opmærksom, ved at bilens elektronik midlertidigt ændrer køregenskaberne. Følg i givet fald tekstmeddelelsens anvisninger.
Note
Advarsel
For flere mulige tekstmeddelelser med deres respektive forslag til løsning vedrørende automatisk gearkasse, se Besked.
En tekstmeddelelse slukkes automatisk efter udført afhjælpning eller efter et tryk på blinklysarmens OK-knap.