Hvis bilens startbatteri er afladet (12 V), kan bilens elsystem startes med strøm fra et andet batteri.
Hvis batteriet med spændingen 12 V (startbatteriet) er afladet, kan bilens elsystem startes med starthjælp med startkabler og en anden bil. Hvis hybridbatteriet også er afladet, skal det lades op med ladekabel efter opstart af elsystemet, for at motoren skal kunne startes.
Ladepunkter til starthjælp for egen bil. Under låget er der to forbindelsespunkter. Brug kun den nærmest kabinen.
Vigtigt
Bilens ladepunkter er kun beregnet til starthjælp for egen bil. Anvend dem ikke til at starte andre biler - ladekredsens sikring kan blive overbelastet, så den holder op med at fungere.
Hvis en sikring er blevet overbelastet, vises meddelelsen 12 V-batteri Sikringsfejl Service påkrævet på førerdisplayet. Volvo anbefaler, at et autoriseret Volvo-værksted kontaktes.
Ved starthjælp anbefales det at tage følgende forholdsregler for at undgå kortslutninger eller andre skader:
Sæt bilens elsystem i tændingsposition 0.
Kontrollér, at det hjælpende batteri har spændingen 12 V.
Hvis batteriet er installeret i en anden bil - sluk for dens motor, og sørg for, at bilerne ikke er i berøring med hinanden.
Fastgør det røde startkabels ene klemme på hjælpebatteriets pluspol (1).
Vigtigt
Kobl startkablet forsigtigt til for at undgå kortslutning og kontakt med andre komponenter i motorrummet.
Åbn det positive ladepunkts dæksel (2).
Under låget er der to forbindelsespunkter. Brug kun forbindelsespunktet nærmest kabinen.
Fastgør det røde startkabels anden klemme på bilens positive ladepunktl (2).
Fastgør det sorte startkabels ene klemme på hjælpebatteriets minuspol (3).
Fastgør det sorte startkabels anden klemme på bilens negative ladepunktl (4).
Kontrollér, at startkablernes klemmer sidder godt fast, så der ikke opstår gnister under startforsøget.
Start motoren på den hjælpende bil og lad den køre i nogle minutter med et højere omdrejningstal end normal tomgang, ca 1500 omdrejninger/minut.
Hold startknappen inde i mindst 5 sekunder uden at have foden på bremsen for at aktivere bilens elsystem.
Note
Under normale forhold anvendes kun bilens elektriske motor ved start, og forbrændingsmotoren starter først, når den behøves under kørsel. At bilen er startet, indikeres af, at førerdisplayet tændes, og at dets kontrollamper slukker.
Vigtigt
Rør ikke ved tilslutningerne mellem kablet og bilen under startforsøget. Man risikerer, at der opstår gnister.
Vent i mindst 2 minutter for at oplade startbatteriet, og foretag derpå et startforsøg.
Hvis startforsøget mislykkes, gentages punkt 11 og 12.
Note
Bilen kan ikke startes, hvis hybridbatteriet er afladet.
Tag startkablerne af i omvendt rækkefølge - først det sorte og derefter det røde.
Sørg for, at ingen af klemmerne på det sorte startkabel kommer i kontakt med bilens positive ladepunkt, hjælpebatteriets pluspol eller en tilsluttet klemme på det røde startkabel.
Advarsel
Startbatteriet kan danne oxyhydrogen (knaldgas), som er meget eksplosiv. En gnist fra et forkert tilsluttet startkabel kan være tilstrækkeligt til, at batteriet eksploderer.
Startkablerne må ikke tilsluttes nogen af brændstofsystemets komponenter eller nogen bevægelig del. Vær forsigtig med varme motordele.
Startbatteriet indeholder svovlsyre, som kan forårsage alvorlige ætsninger.
Skyl med rigeligt vand, hvis svovlsyre kommer i kontakt med øjne, hud eller tøj. Ved kontakt med øjne, søg straks lægehjælp.