Oplysninger om understøttede apps og kompatible Android-enheder kan findes på: www.android.com/auto/. For tredjeparts-apps, se Google Play. Bemærk, at Volvo ikke påtager sig noget ansvar for indholdet af Android Auto.
Ved anvendelse af kortnavigation via Android Auto vises guidning i førerdisplayet. En turbeskrivelse skal være aktiv, for at kortet skal vises.
Hvis navigering startes via Android Auto, afsluttes eventuelle igangværende vejvisninger fra bilens egne systemer.
Android Auto-appene kan styres via midterdisplayet, din Android-enhed eller med højre tastatur på rattet. Appene kan stemmestyres med Google-assistenten. Med et langt tryk på ratknappen startes stemmestyring med Android Auto, og med et kort tryk aktiveres bilens egen stemmestyring. Hvis Android Auto afbrydes for tidligt, skal ratknappen holdes inde.