Alarmindikator
En rød lysdiode på instrumentpanelet viser alarmsystemets status:
- Dioden slukket – alarmen er deaktiveret.
- Dioden blinker én gang med to sekunders mellemrum – alarmen er aktiveret.
- Dioden blinker hurtigt efter frakobling af alarmen i maks. 30 sekunder eller frem til, at tændingsposition I aktiveres - alarmen har været udløst.
Alarmsignaler
Når alarmen udløses, sker der følgende:
- En sirene lyder i 30 sekunder, eller indtil alarmen slås fra.
- Advarselsblinklys blinker i 5 minutter, eller indtil alarmen slås fra.
Hvis årsagen til, at alarmen er aktiveret, ikke afhjælpes, gentages alarmcyklussen op til 10 gange1.
Bevægelses- og hældningssensorer*
Bevægelses- og hældningssensorer reagerer på bevægelser indeni bilen2, fx hvis en rude knuses, eller hvis nogen forsøger at bugsere bilen væk.
For at undgå at alarmen udløses utilsigtet:
- Luk alle vinduer, når bilen efterlades.
- Luk panoramataget.
- Hvis klimaanlægget anvendes – ret luftstrømmen, så den ikke peger opad i kabinen.
Det er også muligt at reducere alarmniveauet i midterdisplayet.
Symboler og meddelelser
Symbol | Meddelelse / besked | Betydning |
---|---|---|
Fejl i alarmsystem Service påkrævet | Kontakt et værksted - vi anbefaler et autoriseret Volvo-værksted. |
Note
Forsøg ikke selv at reparere eller ændre komponenter, som indgår i alarmsystemet. Ethvert forsøg kan påvirke garantibetingelserne.