Fælles begrænsninger for kamera og radar
Kamera og radar er hjælpemidler til intelligent kørsel, som ikke kan påberåbes for at opnå intelligent kørsel, og sikkerhedsstyring er nødvendig for at undgå trafiksikkerhedsrisici eller ulykker, som skyldes førerens fejlagtige anvendelse af kamera og radar.
Blokeret enhed
Der må ikke placeres, påklistres eller monteres noget foran eller omkring kamera- og radarenhederne – det kan forstyrre kamera- og radarbaserede funktioner. Det kan betyde, at funktioner reduceres, slås fra helt eller giver forkert funktionsrespons.
Beskadiget forrude
- Hvis der opstår en revne, en ridse eller et stenslag foran enheden, der dækker et areal på ca. 0,5 x 3,0 mm (0,02 x 0,12 tom.) eller derover, skal et værksted1 kontaktes med henblik på udskiftning af forruden.
- Volvo anbefaler, at man ikke reparerer revner, ridser eller stenslag i området foran enheden – i stedet bør hele forruden udskiftes.
- Før udskiftning af forruden kontaktes et værksted1 for at kontrollere, at den rigtige forrude bestilles og monteres.
- Samme type eller af Volvo godkendte forrudeviskere skal monteres ved udskiftning.
- Ved skift af forrude skal kameraenheden rekalibreres på værkstedet1 for at sikre funktionen i alle bilens kamerabaserede systemer.
Note
Yderligere begrænsninger for radar
Køretøjs hastighed
Radarenhedens evne til at opdage et forankørende køretøj reduceres kraftigt, hvis det forankørende køretøjs hastighed adskiller sig meget fra ens egen bils hastighed.
Begrænset synsfelt
Radarenheden har et begrænset synsfelt. I nogle situationer registreres et andet køretøj ikke, eller det registreres senere end forventet.
Nedsat funktion
Ved kraftigt regn eller hvis der er våd sne eller is på emblemet, kan radarenhedens funktioner reduceres, og den slukker helt eller giver fejlagtig funktionsrespons.
Yderligere begrænsninger for kamera
Nedsat sigt
Kameraer har begrænsninger, der ligner det menneskelige øjes, dvs. de kan "se" dårligere f.eks. i kraftigt snefald eller regn, i tæt tåge eller i kraftige støvskyer eller snefygning. Under sådanne forhold kan kameraafhængige funktioner reduceres kraftigt eller midlertidigt ophøre.
Stærkt modlys, reflekser fra kørebanen, sne- eller isbelagt vejbane, snavset vejbane eller utydelige sidemarkeringer af kørebanen kan kraftigt reducere funktionen, når kameraet bruges til at aflæse kørebanen, registrere fodgængere, cyklister, større dyr og andre køretøjer.
Cykelholdere og andet tilbehør, der er monteret bag på bilen, kan begrænse kameraets udsyn.
Yderligere begrænsninger for parkeringshjælpekamera*
Blinde sektorer
I parkeringshjælp-kameraets 360°-visning* kan forhindringer/genstande "forsvinde" i mellemrummene mellem de enkelte kameraer.
Advarsel
Lysforhold
Kamerabilledet justeres automatisk efter lysforholdene. Det gør, at billedet kan variere noget i lysstyrke og kvalitet. Dårlige lysforhold kan resultere i ringere billedkvalitet.