Afslutte opladning (vekselstrøm)1
Tryk på knappen ved ladestikket eller via knappen på midterdisplayet – ladekablets spærrede håndtag slipper/låses op.
Vigtigt
Inden ladekablet frakobles bilens ladestik, skal opladningen afsluttes. Hvis opladningen ikke afsluttes, inden ladekablet frakobles, kan dette beskadige ladekablet eller systemet.
Løsn ladekablet fra bilens ladestik, og luk lugen.
Ladekablet låses automatisk
Hvis ladekablet ikke løsnes fra ladeindtaget, låses det automatisk fast igen et stykke tid efter oplåsningen for at maksimere opladningen. Ladekablet kan løsnes igen med knappen til ladestikket eller med knappen i midterdisplayet.
Afslutte hurtigopladning (jævnstrøm)
Vigtigt
Oplåsning af bilen under hurtigopladning
Hurtigopladning afbrydes normalt ikke, hvis bilen låses op. Hvis hurtigopladningen afbrydes, genoptages den ikke automatisk, da ladestationen kræver, at opladningen godkendes igen via brugergrænsefladen. Ved afbrudt hurtigopladning låses ladekablet ikke automatisk fast igen. For at genoptage en afbrudt hurtigopladning skal du løsne ladekablet fra bilens ladestik, tilslutte den igen og følge instruktionerne i ladestationens brugergrænseflade.
Ved problemer med at løsne ladehåndtaget
Afbryd opladningen fra ladestationen eller vægudtaget og prøv trin 1 igen.
- Opladning via ladestation; kontakt ladestationens kundetjeneste for hjælp til at afbryde opladningen.
- Opladning ved egen ladestation: kobl strømforsyningen til ladestationen fra på en sikker måde.
- Opladning via vægudtag: kobl strømforsyningen til vægudtaget fra på en sikker måde.
Hvis problemet fortsætter, kontakt din Volvo-forhandler.