Tage sikkerhedssele på og af
Kontroller, at alle passagerer har spændt sikkerhedsselen, før kørslen påbegyndes.
Tage sikkerhedssele på
Træk selen langsomt ud, og sørg for, at den ikke vrides eller beskadiges.
Note
Sikkerhedsselen er forsynet med en selerulle, der låses i følgende situationer:
- hvis selen trækkes for hurtigt ud.
- ved bremsning og acceleration.
- hvis bilen hælder kraftigt.
- ved kørsel i kraftigere sving.
Lås selen fast ved at skyde dens låsetunge ned i det pågældende selespænde.
Et kraftigt "klik" angiver, at selen er låst.
Advarsel
Sæt altid låsetungen fra sikkerhedsselen i selelåsen på den rigtige side. Ellers fungerer sikkerhedsselerne og selelåsen måske ikke, som de skal, ved en kollision. Der er risiko for alvorlige skader.
På forsæderne kan selen justeres i højden.
Tryk selespændet sammen, og flyt selen op eller ned.
Anbring selen så højt som muligt, uden at den gnider mod halsen.
Stræk hofteselen over hoften ved at trække diagonalselen opad mod skulderen.
Advarsel
Hver sikkerhedssele er kun beregnet til én person.
Advarsel
Vær opmærksom på ikke at bruge klemmer eller fastgøre selen omkring kroge eller andre dele af interiøret, da det kan forhindre sikkerhedsselen i at ligge helt til.
Advarsel
Sørg for aldrig at beskadige sikkerhedsselerne, og sæt ikke fremmedlegemer ind i selelåsen. Ellers fungerer sikkerhedsselerne og selelåsen måske ikke, som de skal, ved et sammenstød. Der er risiko for alvorlige skader.
Tage sikkerhedssele af
Tryk på den røde knap på selelåsen, og lad derefter rullen trække selen ind.
Hvis den ikke rulles helt ind, skubbes den ind med håndkraft, så den ikke hænger løst.