YouTube

Du kan nu se YouTube i din bil. Se videoer, mens du lader bilen op eller tager en pause fra at køre. Du kan logge ind på din egen YouTube-konto for at se dine abonnementer.

Denne artikel gælder for modeller med indbygget Google.

Sådan kommer du i gang

Du kan få adgang til dine abonnementer ved at logge ind på din YouTube-konto, hvilket du gør ved at klikke på Profil-ikonet i øverste højre hjørne af appen. Du kan bruge din telefon til at scanne den viste QR-kode og følge instruktionerne.

Brug af appen

Du kan kun bruge YouTube, når din bil ikke er i bevægelse, eksempelvis når du lader bilen op eller tager en pause. Når bilen sætter i gang, slukker appen, og du får en notifikation om, at appen ikke kan anvendes under kørslen. Husk at lukke appen, før du begynder at køre, hvis du ikke vil have, at appen automatisk begynder at afspille igen, når du holder stille, for eksempel i et lyskryds.

Tips ved brug af YouTube

Til tider kan lav videokvalitet betyde, at der kun afspilles lyd uden den tilsvarende video. Prøv, hvis det er muligt, at vælge en højere videokvalitet i videoindstillingerne.

Hvis appen holder op med at reagere, så prøv at lukke den og starte den igen. Du kan også prøve at genstarte midterdisplayet ved at trykke på knappen Hjem under displayet og holde den inde i ca. 20 sekunder. Bliv ved med at holde knappen inde, indtil displayet genstarter og viser Volvo-logoet.

Berørte modeller

C40, modelår 2022-2024

EC40, modelår 2025 og senere

EX40, modelår 2025 og senere

S60, S60 Recharge,modelår 2023 og senere

S90, S90 Recharge, modelår 2022 og senere

V60, V60 Recharge, V60 Cross Country, modelår 2023 og senere

V90, V90 Recharge, V90 Cross Country, modelår 2022 og senere

XC40Recharge Pure Electric, modelår 2021-2024

XC40 (mild hybrid), modelår 2023 og senere

XC60, XC60 Recharge modelår 2022 og senere

XC90, XC90 Recharge modelår 2023 og senere