Brug af dæklapningssæt

En punktering kan lappes med det midlertidige dæklapningssæt (TMK1). Læs alle instruktionerne grundigt inden brug.

Oversigt

P5-S90/V90-1617-Temporary mobility kit overview
  1. P5-Icon red circle 1Elkabel
  2. P5-Icon red circle 2Luftslange
  3. P5-Icon red circle 3Trykreduktionsventil
  4. P5-Icon red circle 4Beskyttelseshætte
  5. P5-Icon red circle 5Etiket med angivelse af højeste tilladte hastighed
  6. P5-Icon red circle 6Falskeholder (orange dæksel)
  7. P5-Icon red circle 7Trykmåler
  8. P5-Icon red circle 8Flaske med tætningsvæske
  9. P5-Icon red circle 9Afbryder

Tilkoble

P5-XC90-1646-Temporary mobility kit, installation

 Note

Flaskens forsegling må ikke bryde før brug. Når flasken skrues fast, brydes forseglingen automatisk.

 Advarsel

Vær opmærksom på følgende ved brug af dæklapningssystemet:
  • Flasken med tætningsvæske indeholder 1,2-ætanol og naturgummi-latex. Disse genstande er farlige ved indtagelse.
  • Indholdet i denne flaske kan fremkalde allergiske hudreaktioner eller på anden måde være potentielt skadeligt for luftvejene, huden, centralnervesystemet og øjnene.
Forsigtighedsregler:
  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Farlig ved indtagelse.
  • Undgå langvarig eller gentagen kontakt med huden. Tøj, som der er kommet tætningsvæske på, bør tages af.
  • Vask omhyggeligt efter håndtering.
Førstehjælp:
  • Hud: Vask de angrebne områder af huden med sæbe og vand. Søg lægehjælp, hvis der opstår symptomer.
  • Øjne: Skyl med rigelige mængder vand i mindst 15 minutter, og løft af og til øverste og nederste øjenlåg. Søg lægehjælp, hvis der opstår symptomer.
  • Indånding: Flyt den skadede person ud i frisk luft. Hvis der er vedvarende irritation, bør der søges lægehjælp.
  • Nedsvælgning: Fremkald ikke opkastning, medmindre det beordres af medicinsk personale. Søg lægehjælp.
  • Affald: Aflevér dette materiale og dets beholder til et depot for farligt affald.

 Advarsel

Fjern ikke flasken eller luftslangen, mens dæklappesættet bruges.

 Note

Hvis punkteringen skyldes et søm eller lignende, skal du lade det sidde i dækket. Det hjælper med at tætne hullet.

Forberedelser

Sæt advarselstrekanten op og aktiver advarselsblinklysene, hvis et dæk skal lappes ved et trafikeret sted.

Tag mærkaten om højeste tilladte hastighed på siden af kompressoren af. Fastgør den et synligt sted på forruden som en påmindelse om ikke at overskride hastigheden. Hastigheden må ikke overstige 80 km/t (50 mph), når den midlertidige dæklapning har været brugt.

Kontrollér at afbryderen står på 0 (slukket) og find elkablet og luftslangen frem.
Skru det orange dæksel på kompressoren og skru proppen på flasken med tætningsvæske løs.

Skru flasken fast til bunden af flaskeholderen.

Flasken og flaskeholderen er udstyret med tilbageløbsspærre for at forhindre lækage af tætningsmiddel. Når flasken er skruet fast, kan den ikke skrues løs fra flaskeholderen igen. Flasken skal afmonteres på et værksted2.

 Advarsel

Skru ikke flasken af, den er udstyret med en bagstopper for at forhindre lækage.

Skru dækkets ventilhætte af, og skru luftslangens ventiltilslutning fast nederst på dækventilens gevind.

Kontrollér, at trykreduktionsventilen på luftslangen er helt skruet til.

Påbegynd dæklapning

Forbind elkablet til den nærmeste 12 V-kontakt, og start bilen.

 Note

Sørg for, at ingen af de andre 12 V-kontakter bruges, når kompressoren er i drift.

 Advarsel

Efterlad ikke børn i bilen uden opsyn, når bilen kører.

 Advarsel

Indånding af bilens udstødningsgasser kan medføre livsfare. Lad aldrig motoren køre i rum, som er lukkede eller ikke er tilstrækkeligt ventilerede.

Start kompressoren ved at stille afbryderen på I (tændt).

Når kompressoren starter, kan trykket øges op til 6 bar(88 psi), men trykket falder efter ca. 30 sekunder.

 Advarsel

Stå aldrig ved siden af dækket, når kompressoren pumper. Hvis der opstår revnedannelser eller ujævnheder, skal der straks slukkes for kompressoren. Man bør ikke køre videre. Tilkald vejhjælp for at blive bjærget til et dækværksted. Volvo anbefaler et autoriseret dækværksted.
Fyld dækket i 7 minutter.

 Vigtigt

Kompressoren må ikke arbejde længere end 10 minutter på grund af risiko for overophedning.

Sluk for kompressoren, og aflæs trykket på trykmåleren. Minimumstrykket er 1,8 bar (26 psi), maksimumstrykket 3,5 bar (51 psi). Slip luft ud ved at trykke på trykreduktionsventilen, hvis dæktrykket er for højt.

 Advarsel

Hvis trykket er under 1,8 bar (26 psi), er hullet i dækket for stort. Man bør ikke køre videre. Tilkald vejhjælp for at blive bjærget til et dækværksted. Volvo anbefaler et autoriseret dækværksted.
Sluk for kompressoren, og løsn elkablet.
Skru luftslangen løs fra dækventilen, og sæt ventilhætten på dækket igen.

 Note

  • Efter pumpning af et dæk skal ventilhætten altid sættes på plads igen for at forhindre skader på ventilen forårsaget af grus, snavs og lign.
  • Brug kun ventilhætter af plast. Ventilhætter af metal kan ruste og blive svære at skrue løs.

Sæt beskyttelseshætten på luftslangen for at undgå lækage af den tilbageværende tætningsvæske. Læg udstyret i lastrummet.

Kør snarest mindst 3 km (2 miles) med en hastighed på højst 80 km/t (50 mph), for at tætningsvæsken kan tætne dækket. Foretag derefter en efterkontrol.

 Advarsel

De første omgange, dækket roterer, vil der sprøjte tætningsvæske ud af punkteringshullet. Sørg for, at ingen står i nærheden af bilen og får tætningsvæsken på sig, når bilen begynder at køre. Afstanden bør være mindst 2 meter (7 fod).

Efterkontrol

Tilslut luftslangen til dækventilen, og skru luftslangens ventiltilslutning fast nederst på dækventilens gevind. Der skal være slukket for kompressoren.

Aflæs dæktrykket på trykmåleren.

  • Hvis det ligger under 1,3 bar (19 psi), er dækket ikke blevet tilstrækkelig tæt. Man bør ikke køre videre. Tilkald vejhjælp for at få bilen bjærget.
  • Hvis dæktrykket er højere end 1,3 bar (19 psi), skal dækket pumpes op til det dæktryk, der angives på dæktrykmærkaten på dørstolpen i førersiden (1 bar = 100 kPa = 14,5 psi). Hvis trykket er for højt, skal der lukkes luft ud ved hjælp af trykreduktionsventilen.

 Advarsel

Kontroller dæktrykket regelmæssigt.

Volvo anbefaler, at bilen køres til det nærmeste autoriserede Volvo-værksted for at få det beskadigede dæk udskiftet/repareret. Gør værkstedet opmærksom på, at dækket indeholder tætningsvæske.

Efter brug skal flasken med tætningsvæske og slangen udskiftes. Volvo anbefaler, at disse udskiftninger foretages af et autoriseret Volvo-værksted.

 Advarsel

Den maksimale kørestrækning med dæk indeholdende dæklapningsvæske er 200 km (120 miles).

 Note

Kompressoren er en elektrisk anordning - følg de lokale regler for affaldshåndtering.
  1. 1 Temporary Mobility Kit
  2. 2 Et autoriseret Volvo-værksted anbefales.