Løft bil
Når bilen skal løftes med donkraft*, er det vigtigt at bruge de korrekte løftepunkter på bilens undervogn. Der findes forskellige punkter afhængigt af, hvilket løfteudstyr der bruges. Læs alle instruktioner igennem, inden løftet gennemføres.
Bilen kan løftes med donkraft beregnet til enkelte løft, med garagedonkraft hvis der kræves regelmæssige løft eller af autoriseret værkstedspersonale, som har adgang til større løfteanordninger.
Note
Volvo anbefaler kun at bruge den donkraft, der hører til den respektive bilmodel. Skal der anvendes en anden donkraft, følges dennes medfølgende instruktioner.
Bilens almindelige donkraft* er kun beregnet til lejlighedsvis brug og i kort tid, f.eks. ved udskiftning af hjul ved punktering. Hvis bilen skal løftes oftere eller i længere tid end et hjulskift, anbefales det at bruge en garagedonkraft. Følg da medfølgende instruktioner.
Advarsel
- Bilen må ikke kunne rulle, når den løftes. Aktivér parkeringsbremsen og vælg parkeringstilstand (P).
- Blokér de hjul, der står på underlaget, foran og bagpå med massive træklodser eller store sten.
- Brug en donkraft beregnet til bilmodellen ved hjulskift. Understøt også bilen med yderligere støtte ved alle andre arbejder.
- Undlad at bruge en donkraft i dårlig stand. Kontrollér, at gevindene er smurt, og at den er fri for skader og smuds.
- Kontrollér, at donkraften står stabilt. Underlaget skal være fast, plant og ikke glat.
- Anbring aldrig noget mellem jorden og donkraften eller mellem donkraften og bilens løftepunkt.
- Lad aldrig passager være i bilen, mens donkraften holder bilen oppe. Sørg for, at de står et sikkert sted, hvis der skal skiftes dæk i et trafikeret miljø.
- Ingen del af kroppen må strækkes ind under bilen, når den holdes oppe med donkraft.
Løftepunkter
Advarsel
Løft bilen med donkraft
Aktivér advarselsblinklysene, hvis bilen skal løftes på et trafikeret sted.
Sæt advarselstrekanten ud.
Note
Placér donkraften under et af bilens løftepunkter med håndsvinget direkte ud fra bilens side.
De ydre løftepunkters position markeres med trekantede pile langs den nederste kant på bilen. Inden for markeringerne findes der særlige fordybninger til donkraftens hoved.
Hæv donkraften, så den kommer i kontakt med bilens løftepunkt. Kontrollér, at donkraftens hoved (eller løftearmene på et værksted) er placeret korrekt i fastgøringspunktet, så forhøjningen i hovedets midte passer ind i fastgøringspunktets hul.
Løft kun bilen så højt, det er nødvendigt for det arbejde, der skal udføres.
Sænk bilen med donkraften, lige efter at arbejdet er afsluttet.
Når donkraften* ikke anvendes, anbefales det, at den opbevares i bilen, beskyttet mod fugt og snavs.