Bugsering
Ved bugsering trækkes bilen efter et andet køretøj ved hjælp af et slæbetov.
Inden bugsering af bilen bør man undersøge, hvad den tilladte maksimumshastighed for bugsering er ifølge loven.
Forberedelser og bugsering
Vigtigt
For visse varianter af gearkasser er det ikke muligt at skifte ud af P-position, hvis motoren ikke starter. Kontakt et autoriseret Volvo-værksted for hjælp til bugsering eller tilkalde professionel hjælp til bjærgning.
Vigtigt
Bemærk, at bilen altid skal bugseres, så hjulene ruller fremad.
- Bugser ikke en bil med automatgear ved hastigheder over 80 km/t (50 mph) og ikke længere end 80 km (50 miles).
Advarsel
- Tændingsposition II skal være aktiveret. I tændingsposition I er alle airbags deaktiverede.
- Hav altid nøglen i bilen, når den bugseres.
Advarsel
Bremse- og servostyring fungerer ikke, når motoren er slukket - det er nødvendigt at trykke ca. fem gange så hårdt på bremsepedalen, og styringen er betydeligt tungere end normalt.
Aktiver bilens advarselsblinklys.
Fastgør bugserlinen i bugserøjet.
Sæt bilen i tændingsposition II – drej starthåndtaget med uret uden at træde på bremsepedalen, og hold knappen drejet i ca. 4 sekunder. Slip derefter knappen, der automatisk vender tilbage til udgangspositionen.
Før gearvælgeren til neutral position, og udløs parkeringsbremsen.
Hvis batterispændingen er for lav, kan parkeringsbremsen ikke udløses. Hvis batterispændingen er for lav, skal der tilsluttes et hjælpebatteri.
Trækbilen kan nu starte bugseringen.
Hold bugserlinen strakt, når trækbilen sænker farten, ved at holde foden let på bremsepedalen - så undgås hårde ryk.
Vær klar til at bremse for at standse.
Starthjælp
Motoren må ikke trækkes i gang. Hvis batteriet er afladet, og motoren ikke vil starte, skal der bruges et hjælpebatteri.
Vigtigt
Katalysatoren kan blive beskadiget, når du forsøger at trække motoren i gang.