Aktivere og deaktivere start/stop-funktion
Start/stop-funktionen er tilgængelig, når bilen startes. Når funktionen aktiveres, slukkes motoren midlertidigt. Motoren starter derefter automatisk, når funktionen deaktiveres, eller når bilen kræver det.
Aktivér start/stop-funktionen
Tryk ned, og hold foden på bremsepedalen.
Start/stop-funktionen aktiveres, og motoren slukkes.
Note
- I visse tilfælde kan start/stop-funktionen aktiveres, inden bilen står helt stille.
- Ved aktiveret adaptiv fartpilot eller Pilot Assist aktiveres start/stop-funktionen nogle sekunder, efter at bilen står helt stille.
Note
Alle bilens normale systemer som f.eks. belysning og radio fungerer normalt, selv når start/stop-funktionen er aktiveret.
Noget udstyr kan dog midlertidigt reducere funktioner, f.eks. klimaanlæggets blæserhastighed eller lydstyrken i højttalerne.
Deaktivér start/stop-funktionen
Slip bremsepedalen, og træd evt. let på speederen.
Start/stop-funktionen deaktiveres, og motoren starter.
Note
Når start/stop-funktionen aktiveres og:
- funktionen Automatisk bremsning, når bilen holder stille (Auto hold) er aktiveret, forsinkes starten af motoren, indtil speederen trædes ned
- adaptiv fartpilot eller Pilot Assist er aktiveret, starter motoren, når speederen trædes ned eller med et tryk på -knappen på rattets venstre tastatur
- bilen står på en opadgående bakke, griber bakkestartshjælpen (HSA1) ind og forhindrer, at bilen ruller bagud
- bilen står på en nedadgående bakke, skal du lette noget på bremsepedalen. En lille hastighedsforøgelse starter motoren.
Symboler på førerdisplayet
På førerdisplayets omdrejningstæller angives det, når start/stop-funktionen er: tilgængelig, aktiv eller ikke tilgængelig.
Symbol | Betydning |
---|---|
Hvid – funktionen er tilgængelig. | |
Grøn – funktionen er aktiveret. | |
Grå – funktionen er ikke tilgængelig. |
Hvis der ikke vises noget symbol på førerdisplayet, er funktionen slået fra.