Kørsel med anhænger
Lasteevnen afhænger af bilens køreklare vægt. Summen af passagerernes vægt og alt ekstraudstyr, f.eks. anhængertræk, mindsker bilens lasteevne med tilsvarende vægt.
Bilen leveres med det nødvendige udstyr til kørsel med anhænger.
- Trækkrogen skal være af godkendt type.
- Anbring lasten i anhængeren, så trykket på trækkrogen følger det angivne maksimale kugletryk. Kugletrykket regnes som en del af bilens nyttelast.
- Sæt dæktrykket op til det anbefalede tryk for fuld last.
- Motoren belastes hårdere end normalt ved kørsel med anhænger.
- Kør ikke med en tung anhænger, når bilen er helt ny. Vent, indtil den har kørt mindst 1000 km (620 miles).
- Følg de gældende regler for tilladte hastigheder og vægte.
- Hold en lav hastighed ved kørsel med anhænger op ad en lang, stejl bakke.
- De angivne maksimale anhængervægte gælder kun for højder op til 1000 m (3280 fod) over havet. Over denne højde er motoreffekten og dermed bilens stigningsevne nedsat på grund af den lavere lufttæthed, og den maksimale anhængervægt skal derfor reduceres. Vægten af bil og anhænger skal reduceres med 10 % for hver yderligere 1000 meter (3280 fod), eller del deraf.
- Undgå at køre med anhænger på stigninger over 12 %.
- Rear Auto Brake skal deaktiveres inden kørsel med anhænger.
Vigtigt
Ved kørsel med anhænger i bil med luftaffjedring skal indstillingen Fast affjedring aktiveres for hver ny kørselscyklus.
Note
Anhængervægte
Advarsel
Note
Niveauregulering*
Bilens system for niveauregulering tilstræber at holde en konstant højde uanset belastningen (op til den tilladte maksimumsvægt). Når bilen holder stille, synker bagvognen lidt, hvilket er normalt.
Ved kørsel i kuperet terræn
Under visse forhold er der risiko for overophedning ved kørsel med anhænger. I tilfælde af overophedning af motoren og drivsystemet tændes et advarselssymbol på førerdisplayet, og der vises en meddelelse.
Den automatiske gearkasse tilpasser gear alt efter belastning og omdrejningstal.
Stejle stigninger
Bloker ikke den automatiske gearkasse med et højere gear, end hvad motoren kan "klare". Det er ikke altid en fordel at køre i højt gear og med lavt omdrejningstal.
Parkere på skråninger
Brug stopklodser til blokering af hjulene, når en bil med anhænger parkeres på en skråning.