Inden bugsering af bilen bør man undersøge, hvad den tilladte maksimumshastighed for bugsering er ifølge loven.
Aktiver bilens advarselsblinklys.
Fastgør bugserlinen i bugseringsøjet.
Lås ratlåsen op ved at sætte nøglen i tændingslåsen og foretage et langt tryk på START/STOP ENGINE-knappen - nøgleposition II aktiveres, se Nøglepositioner for mere information om nøglepositioner.
Fjernbetjeningen skal blive siddende i tændingslåsen under hele bugseringen.
Hold bugserlinen strakt, når trækbilen sænker farten, ved at holde foden let på bremsepedalen - så undgås hårde ryk.
Vær klar til at bremse for at standse.
Advarsel
- Kontroller, at ratlåsen er låst op inden bugsering.
- Fjernbetjeningen skal være i nøgleposition II - i position I er alle airbags deaktiverede.
- Tag aldrig fjernbetjeningen ud af tændingslåsen, når bilen bugseres.
Advarsel
Bremse- og servostyring fungerer ikke, når motoren er slukket - det er nødvendigt at trykke ca. fem gange så hårdt på bremsepedalen, og styringen er betydeligt tungere end normalt.
Manuel gearkasse
Før bugsering:
Før gearstangen til frigear og udløs parkeringsbremsen.
Automatgear Geartronic
Før bugsering:
Før gearstangen til stilling N, og udløs parkeringsbremsen.
Vigtigt
Bemærk, at bilen altid skal bjerges, så hjulene ruller fremad.
- Bugser ikke en bil med automatisk gearkasse ved hastigheder over 80 km/t (50 mph), og ikke længere end 80 km.
Starthjælp
Motoren må ikke trækkes i gang. Hvis batteriet er afladet, og motoren ikke vil starte, skal der bruges et hjælpebatteri, se Starthjælp med batteri.
Vigtigt
Katalysatoren kan blive beskadiget, når du forsøger at trække motoren i gang.