Start/Stop* - funktion og betjening
Nogle kombinationer af motor og gearkasse er udstyret med en Start/Stop-funktion, der f.eks. aktiveres, når bilen holder stille i en bilkø eller venter ved trafiklys.
Start/Stop-funktionen aktiveres automatisk, når motoren startes med nøgle.
Start/Stop-funktionen aktiveres automatisk, når motoren startes med nøgle. Føreren gøres opmærksom på dette, ved at funktionens symbol tændes på kombiinstrumentet, og at Til-/Fra-knappens lampe lyser.
Alle bilens almindelige systemer, f.eks. belysning, radio osv. fungerer normalt, selv med automatisk standset motor, bortset fra at noget udstyr kan få funktionen reduceret midlertidigt, f.eks. klimaanlæggets blæserhastighed eller meget høj lydstyrke på lydanlægget.
Standse motoren automatisk
For at motoren skal standse automatisk gælder følgende:
Betingelser | M/A1 |
---|---|
Udkobl, sæt gearstangen i neutral stilling og slip koblingspedalen – motoren standser automatisk. | M |
Stands bilen med driftsbremsen og hold derefter foden på pedalen - motoren standser automatisk. | A |
Hvis ECO-funktionen er aktiveret, kan motoren standse automatisk, før bilen holder helt stille.
For visse motorvarianter kan motoren standse automatisk, før bilen holder helt stille, uafhængigt af om ECO-funktionen er aktiveret eller ej.
Når motoren er standset automatisk, tændes kombiinstrumentets symbol for Start/Stop-funktionen.
Starte motoren automatisk
Betingelser | M/A1 |
---|---|
Med gearstangen i neutral stilling:
| M |
Slip trykket med foden på driftsbremsen - motor starter automatisk, og kørslen kan fortsætte. | A |
Hold trykket på driftsbremsen, og tryk på speederen - motoren starter automatisk. | A |
På en nedadgående bakke er der også denne mulighed: Slip driftsbremsen og lad bilen køre af sted - motoren starter automatisk, når hastigheden overstiger en normal ganghastighed. | M + A |
Deaktivere Start/Stop-funktionen
I nogle situationer kan det være ønskeligt at midlertidigt slå den automatiske Start/Stop-funktion fra – det gøres med et tryk på denne knap.
At funktionen er slået fra, angives ved, at kombiinstrumentets Start/Stop-symbol og Til-/Fra-knappens lampe slukker.
Start/Stop-funktionen er slået fra, indtil den aktiveres igen med knappen, eller indtil næste gang motoren startes med nøgle.