Stemmestyring

Stemmestyring giver føreren mulighed for at aktivere bestemte funktioner i multimediesystemet, i radioen, i en Bluetooth®-tilsluttet mobiltelefon eller i Volvos navigationssystem med stemmen*.

Stemmekommandoer hjælper føreren med at koncentrere sig om kørslen og fokusere opmærksomheden på vej- og trafiksituationen.

 Advarsel

Føreren er altid i sidste ende ansvarlig for, at køretøjet føres på en sikker måde, og at alle gældende færdselsregler følges.

Stemmestyringssystemet giver føreren mulighed for at aktivere visse funktioner i multimediesystemet, i radioen, i en Bluetooth®-tilsluttet mobiltelefon og i Volvos navigationssystem* med stemmen, samtidig med at føreren kan holde hænderne på rattet. Stemmestyring sker i form af dialog med talte kommandoer fra brugeren og verbalt svar fra systemet. Stemmestyringssystemet bruger den samme mikrofon som Bluetooth® handsfree-systemet, se Bluetooth® handsfree telefon - oversigt. Stemmestyringssystemets svar kommer fra bilens højttalere.

Kom godt i gang med stemmestyring

P3-1020-S60/V60 voice control button
Knapper på rat.
  1. Ikon röd cirkel 1Knap til stemmestyring
  • Tryk på knappen til stemmestyring (1) for at aktivere systemet og indlede en dialog med stemmekommandoer. Systemet vil derefter vise almindeligt brugte kommandoer på skærmen i midterkonsollen.

Husk på følgende forhold, når du bruger stemmestyringssystemet:

  • Ved kommandoer - tal efter tonen, med normal stemme i normalt tempo.
  • Undgå at tale, når systemet svarer (systemet kan ikke høre kommandoerne i dette tidsrum).
  • Undgå baggrundsstøj i kabinen ved at have døre, ruder og soltag* lukket.

 Note

Ved tvivl om, hvilken kommando der skal bruges, kan føreren sige "Hjælp", hvorefter systemet svarer med et par forskellige kommandoer, der kan bruges i den aktuelle situation.

Stemmestyring kan afbrydes ved:

  • sige "Afbryd"
  • at trykke på EXIT eller en anden hovedkildeknap (f.eks. MEDIA).

Lydstyrke

Stemmestyringssystemets lydstyrke justeres med midterkonsollens VOL-drejeknap, når systemet taler.

Tilslutning af mobiltelefon

Før stemmekommandoer til mobiltelefonen kan bruges, skal en mobiltelefon være registreret og tilsluttet via Bluetooth® handsfree. Hvis der gives en telefonkommando, og ingen mobiltelefon er tilsluttet, vil systemet informere om dette. For information om registrering og tilslutning af mobiltelefon, se Registrering af Bluetooth® -enhed.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.