Midlertidig dæklapning* - efterkontrol

Når et dæk er blevet lappet med det midlertidige dæklapningssæt, Temporary Mobility Kit (TMK), skal der foretages en efterkontrol efter ca. 3 kilometers kørsel.

Kontrol af dæktryk

Find dæklapningsudstyret frem. Der skal være slukket for kompressoren.

Skru dækkets ventilhætte af.

Find luftslangen frem, og skru ventiltilslutningen fast nederst på dækventilens gevind.

Aflæs dæktrykket på trykmåleren.

  • Hvis dæktrykket er under 1,3 bar1, er dækket ikke blevet tilstrækkelig tæt. Man bør ikke køre videre. Kontakt i stedet et dækværksted.
  • Hvis dæktrykket er højere end 1,3 bar1, skal dækket pumpes op til det tryk, der er angivet i dæktryktabellen, se Dæk - godkendte dæktryk.
  • Hvis trykket er for højt, skal der lukkes luft ud ved hjælp af trykreduktionsventilen.

Hvis et dæk skal pumpes:

  1. Forbind elkablet til den nærmeste 12 V-kontakt, og start bilen.
  2. Start kompressoren og pump dækket op til det tryk, der er angivet i dæktryktabellen.
  3. Sluk for kompressoren.

Fjern dæklapningsudstyret, sæt beskyttelseshætten på luftslangen, og fold slangen ind i skuffen.

Læg TMK i bagagerummet.

 Advarsel

Skru ikke flasken af, den er udstyret med en bagstopper for at forhindre lækage.
Sæt ventilhætten på dækket igen.

 Note

  • Efter pumpning af et dæk skal ventilhætten altid sættes på plads igen for at forhindre skader på ventilen forårsaget af grus, snavs og lign.
  • Brug kun ventilhætter af plast. Ventilhætter af metal kan ruste og blive svære at skrue løs.

 Note

Efter brug skal flasken med tætningsvæske og slangen udskiftes. Volvo anbefaler, at disse udskiftninger udføres af et autoriseret Volvo-værksted.

 Advarsel

Kontroller dæktrykket regelmæssigt.

Volvo anbefaler, at bilen køres til det nærmeste autoriserede Volvo-værksted for at få det beskadigede dæk udskiftet/repareret. Gør værkstedet opmærksom på, at dækket indeholder tætningsvæske.

 Advarsel

Hastigheden må ikke overstige 80 km/t (50 mph), efter at det midlertidige dæklapningssæt har været anvendt. Volvo anbefaler et besøg på et autoriseret Volvo-værksted for inspektion af det lappede dæk (maks. kørestrækning 200 km). Personalet kan afgøre, om dækket kan repareres eller skal udskiftes.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 1 bar = 100 kPa.