Elopvarmede forsæder*
Der er tre indstillinger for opvarmning af forsæderne, så komforten øges for passagererne, når det er koldt.
Knappen har forskellig placering, afhængigt af om bilen er udstyret med ventileret forsæde* eller ej, se illustration.
Tryk flere gange på knappen for at aktivere funktionen:
- Højeste varmeniveau – tre orange felter lyser på midterkonsollens skærm (se illustrationen ovenfor).
- Lavere varmeniveau – to orange felter lyser på skærmen.
- Laveste varmeniveau – ét orange felt lyser på skærmen.
- Sluk for varmen – intet felt lyser.
Advarsel
Elopvarmet sæde bør ikke anvendes af personer, der har svært ved at opfatte temperaturstigninger som følge af tab af følesansen, eller som af anden grund har svært ved at betjene knappen til det elopvarmede sæde. Ellers kan der opstå forbrændinger.
Automatisk start af førersædevarme
Med automatisk start af førersædevarme aktiveret vil førersædet have det højeste varmeniveau ved motorstart.
Automatisk start sker, når bilen er kold og temperaturen i omgivelserne er lavere end ca. +10 °C.
Det er muligt at aktivere/deaktivere funktionen i menusystemet MY CAR. For en beskrivelse af menusystemet, se MY CAR.