Navigation* – rute

Ruten kan vises i detaljer eller som oversigt, og der kan vælges alternative ruter. Det er muligt at optage ruten, så den kan gemmes i systemets hukommelse.

P3-1346-NAV-Melco Meny Rutt

Rute – undgå

Med denne funktion kan føreren vælge at undgå den næste strækning på en rute. Funktionen virker kun, hvis der er alternative gader/veje. Ellers ignoreres markeringen eller dele af den.

I navigationskildens normale visning skal du trykke på OK/MENU, og vælge RuteUndgå.

Vælg den ønskede handling:

P3-1346-NAV-Melco Meny Rutt Undvik PopUp
Markeret delstrækning.
  • Omlæg rute - systemet beregner en anden rute, som tager højde for den strækning, der skal undgås.
  • Længere - delstrækningen, der skal undgås, forlænges.
  • Kortere - delstrækningen, der skal undgås, forkortes.
  • Slet - markerede delstrækninger slettes, og ruten nulstilles til den oprindelige version.

Alternative ruter

I navigationskildens normale visning skal du trykke på OK/MENU, og vælge RuteAndre ruter til destination.

Vælg en foreslået rute, alternativt Rutetype:

P3-1346-NAV-Melco Meny Rutt Alternativ rutt t dest-2
  • ECO med trafiktilpasning - lavt brændstofforbrug1 prioriteres.
  • Hurtig - kort rejsetid prioriteres.
  • Hurtig med trafiktilpasning - kort rejsetid med minimal kødannelse1.
  • Kort - kort vejstrækning prioriteres. Ruten kan også føres via mindre veje.

Ruteoversigt

I navigationskildens normale visning skal du trykke på OK/MENU, og vælge RuteRuteoversigt.

Oplysninger om rutens delmål og slutdestination vises.

P3-1346-NAV-Melco Meny Rutt RuttÖverblick lista

Detaljerede oplysninger om ruten

Her vises de elementer, som en strækning mellem to delmål indeholder, f.eks. frakørsler og vejkryds.

I navigationskildens normale visning skal du trykke på OK/MENU, og vælge RuteDetaljeret ruteinformation.

Oplysninger om rutens delmål og slutdestination vises.

P3-1346-NAV-Melco Meny Rutt Detaljerad rutt-info-3
Detaljeret delstrækning på en rute.

Zoom ind/ud på kortet og gå trinvist gennem ruten:

  • Næste - går til den næste delstrækning.
  • Forrige - går til den forrige delstrækning.
  • Zoom ind/Zoom ud - forstørrer/formindsker kortbilledet med den aktuelle delstrækning.

Kort over den resterende strækning

Denne funktion viser rutens resterende strækning.

I navigationskildens normale visning skal du trykke på OK/MENU, og vælge RuteKort med resterende rute.

Et kortbillede med rejseplanens resterende strækning fra bilens aktuelle position vises.

P3-1346-NAV-Melco Meny Rutt Karta kvarvarande väg-2

For funktionalitet og tilgængelige funktioner, se afsnittet Menuer.

Optag en rute

Optag og gem ruten i navigationssystemets hukommelse.

I navigationskildens normale visning skal du trykke på OK/MENU, og vælge RuteOptag rute.
Optagelse begynder. Under igangværende optagelse vises symbolet "REC" på skærmen.
For at afslutte optagelsen skal du trykke på OK/MENU, og vælge RuteStop optagelse.
Den optagede rute gemmes.

Optagede ruter kan åbnes i menuen Sæt destinationGemt positionRuter.

P3-1420-NAV-us MenySökDest Lagrad plats-3-Rutt

Optagede filer kan eksporteres/overføres til en USB-hukommelse2, f.eks. for at kopieres til et andet køretøjs GPS-navigationsenhed. For mere information, se importere/eksportere gemte steder.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Koordineres med oplysninger fra trafikradioen.
  3. 2 Tilsluttes i midterkonsollens bageste opbevaringsrum.