Navigation* – trafikinformation

Navigationssystemet modtager løbende trafikinformation, der udsendes via Traffic Message Channel (TMC), som anvendes til dynamisk vejvisning. Når der opstår situationer, som kan besværliggøre kørslen (f.eks. ulykker og vejarbejde), vises dette på skærmen, og når en destination er angivet, sker der en genberegning af ruten. Genberegning kan ske automatisk eller kræve bekræftelse, se Ny rute efter anmodning.

TMC er et standardiseret kodesystem for trafikinformation. Modtageren søger automatisk den rette frekvens.

 Note

TMC er ikke tilgængeligt i alle lande/områder. Systemets dækningsområde er under stadig udvikling, så opdatering kan nogle gange være nødvendig.

Trafikinformation præsenteres forskelligt, afhængigt af om destinationen er angivet eller ikke er angivet.

P3-1346-NAV-Melco Trafiksymbol TMC

Dette symbol på skærmen angiver, at trafikinformation er til rådighed inden for det aktuelle modtageområde. Farven på symbolet angiver, hvor vigtig informationen er:

  • RØD – informationen læses op, og positionen vises på kortet.
  • GUL – ingen oplæsning, positionen vises på kortet.
P3-1346-NAV-Melco Trafiksymbol Prblm-position

Dette symbol markerer positionen for et trafikproblem. For mere information se afsnittet Trafikinformation – med angivet destination > Trafikinformation på kort.

 Note

Trafikinformation er ikke tilgængelig i alle regioner/lande.

Sendeområderne for trafikinformation udvides løbende.

Aktivere/deaktivere

I navigationskildens normale visning skal du trykke på OK/MENU, og vælge Trafikinformation.
Marker feltet for at aktivere trafikinformation, eller fjern markeringen i feltet for at deaktivere.

Trafikinformation – uden angivet destination

Funktionen giver mulighed for at vise trafikproblemer, uden at en destination er valgt.

P3-1346-NAV-Melco Meny Trafinfo Trafik på kartan-UTAN rutt
Åbner rullefunktionen på kortet.

Trafikinformation på kort

I navigationskildens normale visning skal du trykke på OK/MENU, og vælge TrafikinformationTrafik på kort.
Søg efter trafikproblemer med rullefunktionen, se beskrivelsen nedenfor i afsnittet Trafik – med angivet destination > Trafikinformation på kort.

Al trafik

I navigationskildens normale visning skal du trykke på OK/MENU, og vælge TrafikinformationTrafik på kort.
Der vises en liste over alle trafikmeldinger inden for modtageområdet.
Vælg, hvad der skal vises. Se beskrivelsen nedenfor i afsnittet Trafikinformation – med angivet destination > Al trafik.

Trafikinformation – med angivet destination

Funktionen viser trafikproblemer, når destinationen er angivet.

P3-1346-NAV-Melco Meny Trafinfo Lyssna på trafikinfo

Lytte til trafikinformation langs ruten

I navigationskildens normale visning skal du trykke på OK/MENU, og vælge TrafikinformationLyt til trafik på ruten.
Aktuelle trafikmeldinger langs rejseplanen vil blive læst op.

Al trafik

I navigationskildens normale visning skal du trykke på OK/MENU, og vælge TrafikinformationAl trafik.
Der vises en liste over alle trafikmeldinger inden for modtageområdet. Trafikinformationen grupperes først efter land (i grænseområder), så vejnummer, og derefter vejnavn.
Vælg et trafikproblem (vej/gade), og bekræft med OK/MENU.
Trafikproblemer vises, med den mest alvorlige forstyrrelse øverst, f.eks. trafikkaos i en kø.
Vælg et trafikproblem, og bekræft med OK/MENU.

Yderligere oplysninger om trafikproblemet vises, og positionen på kortet. Kortbilledet centreres omkring trafikproblemets position.

P3-1346-NAV-Melco Meny Trafinfo All trafik-4
Trafikproblem på kortet.

Trafikinformation på kort

I navigationskildens normale visning skal du trykke på OK/MENU, og vælge TrafikinformationTrafik på kort.
Rul kortet, indtil den trafikhændelse/symbol, der ønskes detaljerede oplysninger om, befinder sig i trådkorset.
En gul ramme tændes omkring symbolet.
Bekræft valget med tryk på OK/MENU

Tilgængelige oplysninger vises, f.eks.:

  • vejnavn/vejnummer
  • land
  • problemets art
  • problemets omfang
  • problemets varighed.

Hvis der er flere trafikproblemer inden for trådkorsets ramme, vises først det, der er tættest på trådkorsets midte.

Tal som f.eks. "2/5" på skærmens øverste del betyder, at den aktuelle information er nummer to af i alt fem meddelelser inden for trådkorset - der rulles frem til resterende meddelelser med gentagne korte tryk på OK/MENU.

Direkte vist information

Px-1420-NAV-Melco Meny Trafinfo Trafik på kartan-2
I navigationskildens normale visning skal du trykke på OK/MENU, og vælge TrafikinformationTrafik på kort.
Direkte viste trafikproblemer (to i den foregående illustration) angiver, at informationen vedrører den aktuelle ruteplan.
Vælg et trafikproblem, og bekræft med OK/MENU.

Yderligere oplysninger om trafikproblemet vises, og positionen på kortet. Kortbilledet centreres omkring trafikproblemets position.

P3-1346-NAV-Melco Meny Trafinfo All trafik-4
Trafikproblem på kortet.

Trafikproblemets omfang

Nogle trafikproblemer er ikke kun forbundet til en enkelt position, men kan omfatte en længere strækning.

Udover symbolet for trafikproblemets position, er også den aktuelle vejstrækning markeret med en række røde kryds "xxxxx".

  • Markeringens længde svarer til trafikproblemets omfang (vejstrækning).
  • Køreretningen indikeres af, på hvilken side af vejen markeringen er.
P3-1346-NAV-Melco Meny Trafinformation Trafik på kartan-4
Trafikproblem med dets omfang.

Størrelse på område for trafikinformation

Målestokken afgør, hvor stor mængde trafikinformation der kan vises. Jo større kortområde skærmen viser, desto flere trafikforstyrrelser kan der vises.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.