Tryghedstjenester med Volvo On Call*

Volvo On Call (VOC) yder hjælp i tilfælde af indbrud eller tyveri af bilen og kan fjernoplåse bilen, hvis fjernbetjeningerne mistes eller bliver låst inde.

Tryghedstjenester skal minimere risikoen for, at ejeren mister sin bil. Hvis bilen bliver stjålet, kan den også spores og eventuelt deaktiveres.

Hvis bilen bliver strømløs, træder VOC's reservebatteri i kraft.

Ud over sikkerheds- og tryghedstjenester tilbyder nogle markeder et udvidet tryghedssystem som ekstraudstyr.

Tyverivarsel

VOC sender automatisk signal til VOC servicecenter ved indbrud eller tyveri (hvis bilens alarmsystem er aktiveret).

Hvis bilens alarmsystem aktiveres, vil VOC Servicecenter blive underrettet automatisk efter et stykke tid. Hvis alarmen slås fra ved hjælp af fjernbetjeningen, vil tjenesten blive afbrudt.

Sporing af stjålet køretøj

Hvis der konstateres tyveri eller anden uautoriseret brug af bilen, kan bilens ejer sammen med politiet og VOC servicecenter aftale, at bilen skal spores.VOC servicecenter sender en meddelelse til bilen for at bestemme bilens placering. Derefter kontaktes politiet eller anden myndighed.

 Note

Dette gælder også, hvis bilen er blevet stjålet ved hjælp af en tilhørende fjernbetjening.

Fjernoplåsning

Hvis bilens fjernbetjening er mistet eller er blevet låst inde i bilen, er det muligt at fjernoplåse bilen inden for de næste fem dage ved hjælp af VOC Servicecenter, efter at påkrævet autentificering med pinkode er blevet godkendt. Derefter fjernoplåser VOC Servicecenter bilen efter aftale.

Fjernbetjent startspærre1

Overvågning og deaktivering af stjålet bil.

Hvis bilen bliver stjålet, kontakter ejeren eller myndighederne VOC Servicecenter.

 Note

Dette gælder også, hvis bilen er blevet stjålet ved hjælp af en tilhørende fjernbetjening.

Efter at have været i kontakt med myndighederne deaktiverer VOC servicecenter fjernbetjeningerne for at forhindre start af bilen. En deaktiveret bil kan kun startes igen ved kontakt med VOC Servicecenter, og efter at påkrævet autentificering med pinkode er godkendt. Derefter udfører VOC Servicecenter aktivering af bilen.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Visse markeder.