Apps for indbyggede funktioner – forudinstallerede apps
De apps, der ligger i bilen fra starten, f.eks. FM-radio og USB, er en del af Sensus og hører til bilens indbyggede funktioner. Det er muligt at ændre indstillingerne for disse apps direkte i topvisningen på midterdisplayet.
Ændre indstillingerne for en forudinstalleret app
Tryk på appen, f.eks. FM-radio.
Træk topvisningen ned.
Tryk på FM-radio Indstillinger.
Ændr indstillingerne som ønsket, og bekræft valgene.
Tryk enten på den fysiske hjem-knap eller på den virtuelle lukkeknap.
De fleste af bilens forudinstallerede apps har denne kontekstafhængige indstillingsmulighed, men ikke alle. Se afsnittet "Kategorier i indstillingsvisningen" for mere information om, hvordan indstillinger ændres.
Tredjepartsapps
Tredjepartsapps ligger ikke i bilens system fra starten, det er apps, det er muligt at hente, f.eks. Volvo ID. Her foretages indstillingerne inde i appen, og ikke fra topvisningen.