Advarsel
Følg nøje instruktionerne for ind- og udslåning af trækanordningen.
Slå anhængertrækket ud
Advarsel
Undgå at stå i nærheden af kofangeren midt bag bilen ved udslåning af anhængertrækket.
![P5-1507 Swivable towbar and tow bar switch](https://www.volvocars.com/images/support/img54c34dd2f1937177c0a801521980087e_1_--_--_VOICEpnghigh.png?imwidth=1280)
Åbn bagklappen. En knap til ind- og udslåning af anhængertrækket er placeret på højre side bag i bagagerummet. En indikeringslampe i knappen skal lyse orange konstant, for at udslåningsfunktionen skal være aktiveret.
![P5-1507 Swivable tow bar folding](https://www.volvocars.com/images/support/img14c22d29f19349cbc0a801526b3d2be8_1_--_--_VOICEpnghigh.png?imwidth=1280)
Tryk på knappen og slip. Et for langt tryk kan medføre, at udslåningen ikke starter.
Anhængertrækket slås ud og ned i en ulåst position. Indikeringslampen blinker orange.
Advarsel
Tryk ikke på knappen for ind- og udslåning, hvis en anhænger er forbundet til trækanordningen.
Note
Trækkrogen skal færdiggøre udfældningsforløbet, inden den kan føres videre til låst stilling. Dette forløb kan tage nogle sekunder. Hvis trækkrogen ikke fastgøres i låst stilling, vent nogle sekunder og prøv igen.
![P5-1507 Swivable tow bar fully folded](https://www.volvocars.com/images/support/img10e38473f192e731c0a801524ac30e49_1_--_--_VOICEpnghigh.png?imwidth=1280)
Før anhængertrækket til dets endeposition, hvor det fastsættes og låses fast. Indikeringslampen lyser orange konstant.
Anhængertrækket er klar til brug.
Advarsel
Sørg for at fastgøre anhængerens sikkerhedswire på det rigtige sted.
Note
Strømsparetilstand aktiveres efter et stykke tid, og indikeringslampen slukker. Systemet genaktiveres, ved at bagklappen lukkes og derefter åbnes igen. Dette gælder både ved ind- og udslåning af trækanordningen.
Hvis bilen elektrisk har registreret en tilkoblet påhængsvogn, ophører indikeringslampen med at lyse konstant.
Slå anhængertrækket ind
Vigtigt
Sørg for, at der ikke sidder et stik eller en adapter monteret i stikkontakten, når trækanordningen slås ind.
Åbn bagklappen. Tryk på knappen på højre side bag i bagagerummet, og slip. Et for langt tryk kan medføre, at indslåningen ikke starter.
Trækanordningen falder automatisk ned i en ulåst stilling. Indikeringslampen ved knappen blinker orange.
![P5-1507 Swivable towbar and tow bar switch (retract)](https://www.volvocars.com/images/support/img8c365acff25cb004c0a80152121d7037_1_--_--_VOICEpnghigh.png?imwidth=1280)
Lås anordningen ved at bevæge den tilbage til dens indslåede position, hvor den låses.
Indikeringslampen lyser nu konstant, hvis trækanordningen er korrekt slået ind.
![P5-1507 Swivable towbar and tow bar switch (retracted)](https://www.volvocars.com/images/support/imga8397fb0f25c56cdc0a8015219168823_1_--_--_VOICEpnghigh.png?imwidth=1280)