Dæklapningssættet består af en kompressor og en flaske med tætningsvæske. Med tætningen opnås en midlertidig reparation. Tætningsvæsken tætner effektivt dæk, der er punkteret i slidbanen.
Dæklapningssættet kan kun i begrænset omfang bruges til lapning af dæk med punktering i dæksiden. Brug ikke dæklapningssættet på dæk, der har større revner, sprækker eller lignende skader.
Note
Dæklapningssættet er kun beregnet til at forsegle dæk med en punktering i slidbanen.
Note
Kompressoren til midlertidig dæklapning er testet og godkendt af Volvo.
Placering
Dæklapningssættet er placeret i skumblokken under gulvet i bagagerummet.
![P5-1519-XC90 Hybrid temporary mobility kit in lugggage comp](https://www.volvocars.com/images/support/imga85b4dd0ca14d802c0a8015203bea6af_1_--_--_VOICEpnghigh.png?imwidth=1280)
Flasken med tætningsvæske
Udskift flasken med tætningsvæske, før udløbsdatoen er overskredet, og efter brug. Den gamle flaske skal behandles som miljøfarligt affald.
Advarsel
Flasken indeholder 1,2-etanol og naturgummi-latex.
- Farlig ved indtagelse.
- Kan give allergi ved kontakt med huden.
- Undgå kontakt med hud og øjne.
- Opbevares utilgængeligt for børn.
Advarsel
- Hvis tætningsæsken kommer i kontakt med hud, skal den straks vaskes af med sæbe og rigeligt vand.
- Tætningsvæske der kommer i et øje, skal straks skylles bort med øjenskyllevæske eller rigelige mængder vand. I tilfælde af fortsat besvær bør øjet undersøges af en læge.