Bilen har en ottetrins automatisk gearkasse og en elmotor til baghjulstræk. Antallet af gear bevirker, at motorens drejningsmoment og effektområde kan udnyttes effektivt. To af gearene er overgear, der sparer brændstof ved kørsel med konstant omdrejningshastighed. Med ratpadler* er det muligt at skifte gear op og ned manuelt. Førerdisplayet viser, hvilken gearposition der er i brug i øjeblikket.
Vigtigt
For at forhindre beskadigelse af drivsystemets komponenter kontrolleres gearkassens driftstemperatur. Ved risiko for overophedning tændes et advarselssymbol på førerdisplayet, og en tekstmeddelelse vises. Følg den givne anbefaling.
Symboler på førerdisplayet
Hvis der skulle opstå en fejl i gearkassen, viser førerdisplayet et symbol og en meddelelse.
Symbol | Betydning |
---|---|
![]() | Informations- eller fejlmeddelelse for gearkasse. Følg den givne anbefaling. |
![]() | Varm eller overophedet gearkasse. Følg den givne anbefaling. |