Børn skal sidde godt og sikkert. Sørg for, at barnestolen anvendes korrekt.
Se nærmere i monteringsanvisningen til barnestolen om den rette montering.
Note
Placering af barnestol
![P5-1646-XC90–Safety–Child seat and airbag](https://www.volvocars.com/images/support/imgbfed563f0a6c88c5c0a8015255739c75_1_--_--_VOICEpnghigh.png?imwidth=1280)
Anbring altid en bagudvendt barnestol på anden eller tredje* sæderække, hvis passagersidens airbag er aktiveret. Hvis airbaggen pustes op, når barnet sidder på passagerpladsen foran i bilen, kan barnet komme alvorligt til skade.
Hvis passagersidens airbag er deaktiveret, kan der anbringes en bagudvendt barnestol på den forreste passagerplads.
Note
Advarsel
Lad aldrig en person stå eller sidde foran passagersædet.
Anbring aldrig et bagudvendt barnesæde på den forreste passagerplads, hvis airbaggen er tilkoblet.
Fremadvendte passagerer (børn og voksne) må aldrig sidde på passagerpladsen foran, hvis passager-airbaggen er frakoblet.
Hvis ovenstående anmodninger ikke følges, kan det medføre livsfare eller alvorlig personskade.
Montering af barnestol
Følgende punkter er vigtige at overveje, når en barnestol monteres i bilen.
Advarsel
Barnepuder/barnestole med stålbøjler eller anden konstruktion, som kan ligge mod selelåsens udløserknap, må ikke anvendes, fordi de utilsigtet kan forårsage åbning af selelåsen.
Barnestolens fastspændingsbånd må ikke fastgøres i sædets længdejusteringsstang, eller i fjedre, skinner eller bjælker under sædet. Skarpe kanter kan beskadige fastspændingsbåndene.
Lad ikke barnestolen overdel ligge mod forruden.
Montering på forsædet
- Ved montering af et bagudvendt barnesæde må man kontrollere, at passager-airbaggen er frakoblet.
- Ved montering af et fremadvendt barnesæde må man kontrollere, at passager-airbaggen er tilkoblet.
- Brug kun barnestole, som anbefales af Volvo, er universelt godkendte eller er halvofficielle, og hvor bilen står på producentens liste over køretøjer.
- ISOFIX-barnestol kan kun monteres, når bilen er udstyret med tilbehøret ISOFIX-konsol1.
- Hvis barnestolen er udstyret med nedre fastspændingsbånd, anbefaler Volvo, at de nedre befæstelsespunkter bruges til disse1.
- ISOFIX-guide kan bruges for at lette montering af barnestol.
Montering på anden sæderække
- Brug kun barnestole, som anbefales af Volvo, er universelt godkendte2 eller er halvofficielle, og hvor bilen står på producentens liste over køretøjer.
- Barnestole med støtteben må ikke monteres på midterpladsen.
- De yderste pladser er udstyret med ISOFIX-fastspændingssystemet, og er godkendt til i-Size3.
- Yderpladserne er forsynet med øvre befæstelsespunkter. Volvo anbefaler, at barnestolens øverste fastspændingsbånd trækkes gennem hullet i nakkestøtten, inden de spændes fast ved befæstelsespunkterne. Hvis det ikke er muligt, skal barnesædeproducentens anbefalinger følges.
- I biler med en tredje sæderække* skal anden sæderække justeres til dens bageste position. Hvis der også bruges barnestol på tredje række, kan der gøres undtagelser. Kontroller i så fald, at barnestolen stadig er monteret i overensstemmelse med producentens anvisninger.
- Hvis barnestolen er udstyret med nedre fastspændingsbånd, må forsædets placering aldrig justeres, når fastspændingsbåndene er monteret i de nedre befæstelsespunkter. Husk altid at demontere de nedre fastspændingsbånd, når barnestolen ikke er monteret.
- ISOFIX-guide må ikke anvendes ved montering af barnestol.
Montering på tredje sæderække*
- Brug kun barnestole, som anbefales af Volvo, er universelt godkendte eller er halvofficielle, og hvor bilen står på producentens liste over køretøjer.
- Barnestole med støtteben må ikke monteres på tredje sæderække.
- Hvis det er nødvendigt, justeres anden sæderække fremad for at få tilstrækkelig plads. Hvis der også er monteret barnestol på anden sæderække, skal det kontrolleres at barnestolen stadig er monteret i overensstemmelse med producentens anvisninger.
Mærkat for passagerairbag
![P5-1546–Safety–Airbag decal placement EU 1](https://www.volvocars.com/images/support/imgf61d02472e4875aec0a8015245c5e419_1_--_--_VOICEpnghigh.png?imwidth=1280)
![P5-1507–Safety–Airbag decal placement EU 2](https://www.volvocars.com/images/support/imge3a756d3f249ecafc0a8015267007b11_1_--_--_VOICEpnghigh.png?imwidth=1280)
Advarselsmærkaten for passagerairbaggen er placeret som angivet ovenfor.