Førerdisplay
![P5-1507–I+C–Message in driver display](https://www.volvocars.com/images/support/img2028bce889d5fc76c0a8015233faa691_1_--_--_VOICEpnghigh.png?imwidth=1280)
På førerdisplayet vises meddelelser med høj prioritet for føreren.
Meddelelserne kan vises på forskellige steder på førerdisplayet, afhængigt af hvilke andre oplysninger der vises i øjeblikket. Efter et stykke tid, eller når meddelelsen er bekræftet/behandlet, hvis det er nødvendigt, forsvinder meddelelsen fra førerdisplayet. Hvis en meddelelse skal gemmes, lægger den sig i appen Bilstatus, der åbnes fra appvisningen på midterdisplayet.
Meddelelsens udformning kan variere og kan vises sammen med grafik, symboler eller knapper, f.eks. for at bekræfte meddelelsen eller acceptere en anmodning.
Servicemeddelelser
Nedenfor vises en række vigtige servicemeddelelser og deres betydning.
Meddelelse / besked | Betydning |
---|---|
Stop sikkert1 | Stands bilen og sluk for motoren. Alvorlig risiko for skade - kontakt et værksted2. |
Sluk motor1 | Stands bilen og sluk for motoren. Alvorlig risiko for skade - kontakt et værksted2. |
Service haster. Kør til værksted1 | Kontakt et værksted2 for omgående kontrol af bilen. |
Service påkrævet1 | Kontakt et værksted2 for kontrol af bilen så snart som muligt. |
Regelm. Service Aftal tid for service | Tid til service - kontakt et værksted2. Vises før det næste servicetidspunkt. |
Regelm. Service Tid til service | Tid til service - kontakt et værksted2. Vises ved det næste servicetidspunkt. |
Regelm. Service Service uopsættelig | Tid til service - kontakt et værksted2. Vises, når servicetidspunktet er overskredet. |
Midlertidigt fra1 | En funktion er midlertidigt slået fra og genindstilles automatisk under kørsel eller efter en ny start. |
Midterdisplay
![P5-1507–I+C–Message in center display](https://www.volvocars.com/images/support/img543dc8a789faa15cc0a80152243a7b56_1_--_--_VOICEpnghigh.png?imwidth=1280)
På midterdisplayet vises meddelelser med lavere prioritet for føreren.
De fleste meddelelser vises over midterdisplayets statuslinje. Efter et stykke tid, eller når meddelelsen er behandlet, hvis det er nødvendigt, forsvinder meddelelsen fra statuslinjen. Hvis en meddelelse skal gemmes, lægger den sig i topvisningen på midterdisplayet.
Meddelelsens udformning kan variere og kan vises sammen med grafik, symboler eller knapper, f.eks. for at aktivere/deaktivere en funktion, der er knyttet til meddelelsen.
Pop op-meddelelser
I nogle tilfælde vises en meddelelse i form af et pop op-vindue. Pop op-meddelelser har højere prioritet end meddelelser, der vises på statuslinjen, og kræver bekræftelse/behandling, før de forsvinder. Meddelelser, der skal gemmes, lægger sig i topvisningen på midterdisplayet.