Advarsel
Hvis bremsevæsken ligger under MIN-niveauet i bremsevæskebeholderen, må bilen ikke køres videre, uden at der er fyldt bremsevæske på.
Tabet af bremsevæske skal kontrolleres af et værksted. Volvo anbefaler, at et autoriseret Volvo-værksted kontaktes.
Advarsel
Symbol | Betydning |
---|---|
![]() | Advarsel Det røde advarselssymbol tændes, når der er angivet en fejl, som kan indvirke på sikkerheden og/eller bilens kørbarhed. Samtidig vises en forklarende tekst på førerdisplayet. Advarselssymbolet kan også tændes i kombination med andre symboler. |
![]() | Påmindelse om sikkerhedssele Symbolet blinker, hvis en person på forsædet ikke har spændt sin sikkerhedssele, eller hvis en person på bagsædet har taget sin sele af. |
![]() | Airbags Hvis symbolet forbliver tændt eller tændes under kørsel, er en fejl blevet registreret i et af bilens sikkerhedssystemer. Læs meddelelsen på førerdisplayet. Volvo anbefaler, at et autoriseret Volvo-værksted kontaktes. |
![]() | Fejl i bremsesystemet Hvis symbolet tændes, kan bremsevæskeniveauet være for lavt. Henvend dig til det nærmeste autoriserede værksted for kontrol og afhjælpning af bremsevæskeniveauet. |
![]() | Parkeringsbremse trukket Symbolet lyser konstant, når parkeringsbremsen er trukket. Hvis symbolet blinker, er der opstået en fejl. Læs meddelelsen på førerdisplayet. |
![]() | Lavt olietryk Hvis symbolet tændes under kørsel, er motorens olietryk for lavt. Stands straks motoren, og kontrollér oliestanden. Påfyld olie efter behov. Hvis symbolet tændes, og oliestanden er normal, bør du kontakte et værksted. Volvo anbefaler, at et autoriseret Volvo-værksted kontaktes. |
![]() | Startbatteriet oplades ikke Symbolet tændes under kørsel, hvis der opstår en fejl i det elektriske anlæg. Henvend dig til et værksted. Volvo anbefaler, at et autoriseret Volvo-værksted kontaktes. |
Påmindelse for døre, motorhjelm, bagklap og tankdækselklap
Hvis motorhjelmen, bagklappen, tankdækselklappen eller en dør ikke er lukket korrekt, tændes informations- eller advarselssymbolet og grafik på førerdisplayet.