En adaptiv fartpilot giver en mere afslappende køreoplevelse på lange ture på motorveje og lange lige landeveje i en jævn trafikstrøm.
![P5-1507-CitySafety Princip](https://www.volvocars.com/images/support/imgca09a092cdd8b5c5c0a80152380ff247_1_--_--_VOICEpnghigh.png?imwidth=1280)
Føreren vælger den ønskede hastighed og tidsafstand til det forankørende køretøj. Hvis kamera- og radarenheden registrerer et langsommere køretøj foran bilen, afpasses hastigheden automatisk via den valgte tidsafstand til køretøjet. Når vejen er fri, begynder bilen igen at køre med den valgte hastighed.
Advarsel
Den adaptive fartpilot er et hjælpemiddel, der ikke kan håndtere alle trafik-, vejr- og vejforhold.
Føreren skal altid have opmærksomheden henvendt på trafikforholdene og gribe ind, hvis den adaptive fartpilot ikke holder en passende hastighed eller passende tidsafstand.
Læs alle afsnit om den adaptive fartpilot i instruktionsvejledningen for at lære om dens begrænsninger, som føreren skal være opmærksom på, før funktionen anvendes.
Føreren er altid ansvarlig for at holde den rette tidsafstand og hastighed, selv når den adaptive fartpilot er i brug.
Den adaptive fartpilot regulerer hastigheden med gasgivning og opbremsninger. Det er normalt, at bremserne afgiver svage lyde, når de bruges til justering af hastigheden.
Den adaptive fartpilot har til opgave at regulere hastigheden blødt. I situationer, der kræver hurtig opbremsning, skal føreren selv bremse. Dette gælder ved store hastighedsforskelle, eller hvis det forankørende køretøj bremser kraftigt. På grund af radarenhedens begrænsninger kan en opbremsning komme uventet eller helt udeblive.
Den adaptive fartpilot har til opgave at følge forankørende køretøjer i samme vejbane med en af føreren indstillet tidsafstand. Hvis radarenheden ikke kan se et forankørende køretøj, vil bilen i stedet holde fartpilotens indstillede og gemte hastighed. Dette sker, selvom det forankørende køretøjs hastighed stiger og overstiger den lagrede hastighed.
- Den adaptive fartpilot kan følge et andet køretøj ved hastigheder fra stillestående op til 200 km/t (125 mph).
- Den adaptive fartpilot kan følge et andet køretøj ved hastigheder fra 30 km/t (20 mph) op til 200 km/t (125 mph).
Advarsel
Den adaptive fartpilot er ikke et kollisionsforebyggende system. Føreren skal gribe ind, hvis systemet ikke registrerer et forankørende køretøj.
Den adaptive fartpilot bremser ikke for mennesker eller dyr, og ikke for små køretøjer, f.eks. cykler og motorcykler. Heller ikke for lave anhængere/trailere, modkørende, langsomme eller stationære køretøjer og genstande.
Brug ikke den Adaptive fartpilot ved f.eks. bytrafik, vejkryds, isglatte veje, meget vand eller sjap på vejbanen, kraftig regn/snefald, dårlig sigtbarhed, snoede veje eller fra- og tilkørsler.
Vigtigt
Oversigt
Knapper
![P5-1617-ACC reglage](https://www.volvocars.com/images/support/img3b4e9b3248d0ac41c0a8015247970dc8_1_--_--_VOICEpnghigh.png?imwidth=1280)
Øger den lagrede hastighed eller genaktiverer den adaptive fartpilot og genoptager den lagrede hastighed og tidsafstand
Aktiverer den adaptive fartpilot og gemmer den aktuelle hastighed eller deaktiverer den adaptive fartpilot
Reducerer gemt hastighed
Øger tidsafstanden til forankørende køretøj
Mindsker tidsafstanden til forankørende køretøj
Indikation af målbil: ACC har registreret og følger en målbil med forudindstillet tidsafstand
Symbol for tidsafstand til forankørende køretøj
Hvis bilen er udstyret med adaptiv fartpilot (ekstraudstyr), kan føreren skifte mellem CC og ACC - se "Skifte mellem fartpilot og adaptiv fartpilot".
Førerdisplay
![P5-1507-ACC Mätargrafik](https://www.volvocars.com/images/support/imgf034af4fd730f45ac0a8015247b293ff_1_--_--_VOICEpnghigh.png?imwidth=1280)
Gemt hastighed
Forankørende køretøjers hastighed.
Ens egen bils hastighed.
Forskellige kombinationer af symboler, alt efter trafiksituationen, kan ses i afsnittet "Symboler og meddelelser for den adaptive fartpilot".
Advarsel ved kollisionsrisiko
![P5-1546-Pilot Assist Princip m Koll-varning](https://www.volvocars.com/images/support/imge4ad0c37f5d6e2edc0a801521ed4a5aa_1_--_--_VOICEpnghigh.png?imwidth=1280)
Den Adaptive fartpilot bruger ca. 40 % af driftsbremsens kapacitet. Hvis bilen skal bremses kraftigere, end hvad den adaptive fartpilot har mulighed for, og føreren ikke bremser, aktiveres en advarselslampe og advarselslyd for at gøre føreren opmærksom på, at omgående indgriben er påkrævet.
Note
Advarsel
Head-up-display*
![P5-1507 HUD collision warning](https://www.volvocars.com/images/support/img7ce5d66bdd8e7f80c0a801526c4fcabc_1_--_--_VOICEpnghigh.png?imwidth=1280)
Hvis bilen er udstyret med head-up-display, vises advarslen på forruden med et blinkende symbol.