Blokeret låsestilling aktiveres med fjernbetjeningen og ved nøglefri låsning (Passive Entry)*. Den blokerede låsestilling indtræder med ca. 10 sekunders forsinkelse efter låsning af dørene.
Note
Bilen kan kun låses op med fjernbetjeningen, nøglefri oplåsning eller Volvo On Call*-appen (se afsnittet Volvo On Call*-app"), når blokeret låsestilling er aktiveret.
Venstre fordør kan også låses op med det aftagelige nøgleblad. Hvis bilen låses op med det løse nøgleblad, udløses alarmen*. Se afsnittet "Alarm" med hensyn til at slå alarmen fra.
Advarsel
Lukke blokeret låsestilling midlertidigt
Hvis der er nogen, der ønsker at blive i bilen, og dørene skal låses udefra, kan blokeret låsestilling midlertidigt slås fra med funktionen Nedsat beskyttelse.
![P5-1646-x90-function button reduced guard](https://www.volvocars.com/images/support/img2ff8a9f0ac42f97ec0a801522696f989_1_--_--_VOICEpnghigh.png?imwidth=1280)
Tryk på knappen Nedsat beskyttelse på midterdisplayets funktionsvisning.
På midterdisplayet vises derefter Nedsat beskyttelse, og blokeret låsestilling deaktiveres midlertidigt ved påfølgende låsning af bilen.
Ved almindelig låsning deaktiveres stikkontakterne direkte, men med den blokerede låsestilling midlertidigt deaktiveret er de aktive i højst 10 minutter efter låsning.
Hvis bilen låses op og låses igen, skal den blokerede låsestilling midlertidigt deaktiveres igen. Bemærk, at alarmens bevægelses- og hældningssensorer* slås fra samtidigt.
Ved efterfølgende motorstart nulstilles systemet.
Note
- Husk, at alarmen aktiveres, når bilen låses.
- Hvis en af dørene åbnes indefra, udløses alarmen.