At læse instruktionsvejledningen er en god måde for at stifte bekendtskab med nye funktioner, få råd om hvordan bilen bedst håndteres i forskellige situationer, og lære at gøre brug af alle bilens finesser på bedst mulig måde. Vær opmærksom på de sikkerhedsanvisninger, der gives i instruktionsvejledningen.
Hensigten med instruktionsvejledningen er at forklare alle de funktioner og tilvalg, der er mulige i en Volvo. Den er ikke tænkt som en garanti for, at alle disse funktioner og tilvalg er inkluderet i hver bil. Bestemt terminologi kan adskille sig fra den terminologi, som anvendes inden for salg, markedsføring og reklameartikler.
Der foregår et løbende udviklingsarbejde for at forbedre vores produkt. Ændringer kan medføre, at oplysninger, beskrivelser og illustrationer i instruktionsvejledningen adskiller sig fra udstyret i bilen. Vi forbeholder os ret til at foretage ændringer uden varsel.
Fjern ikke denne vejledning fra bilen, da den indeholder nødvendige oplysninger om, hvor og hvordan der kan indhentes professionel hjælp, hvis der skulle opstå problemer.
© Volvo Car Corporation
Ekstraudstyr/tilbehør
Ud over standardudstyret beskrives i instruktionsbogen også valgfrit udstyr (fabriksmonteret udstyr) og andet tilbehør (eftermonteret ekstraudstyr).
Alle typer ekstraudstyr/tilbehør markeres med en stjerne: *.
Det udstyr, der er beskrevet i instruktionsvejledningen, er ikke tilgængeligt i alle biler. De har forskelligt udstyr, afhængigt af tilpasninger til forskellige markeders behov og nationale eller lokale love og bestemmelser.
Hvis du er i tvivl om, hvad der er standard eller ekstraudstyr/tilbehør, kan du kontakte en Volvo-forhandler.
Særlige tekster
Advarsel
Vigtigt
Note
Fodnote
I instruktionsvejledningen er der nogle steder supplerende oplysninger. Tillægget er markeret med et informationssymbol: 1. Tryk på symbolet for at åbne vinduet med supplerende oplysninger.
Meddelelsestekster
I bilen er der display, der viser menu- og meddelelsestekster. I instruktionsvejledningen adskiller udseendet af disse tekster sig fra den almindelige tekst. Eksempler på menu- og meddelelsestekster: Telefon, Ny meddelelse.
Mærkater
I bilen er der forskellige typer mærkater, som skal formidle vigtig information på en enkel og tydelig måde. Mærkaterne findes i bilen i følgende faldende grad af advarsel/information.
Advarsel for personskade
Sorte ISO-symboler på gult advarselsfelt, hvid tekst/billede på sort meddelelsesfelt. Bruges for at angive tilstedeværelse af fare der, hvis advarslen ignoreres, kan medføre alvorlig personskade eller dødsfald.
Risiko for skade på ejendom
Hvide ISO-symboler og hvid tekst/billede på sort eller blåt advarselsfelt og meddelelsesfelt. Bruges for at angive tilstedeværelse af fare der, hvis advarslen ignoreres, kan medføre skader på ejendom.
Information
Hvide ISO-symboler og hvid tekst/billede på sort meddelelsesfelt.
Note
Procedurelister
Procedurer, der omfatter ting, der skal gøres i en bestemt rækkefølge, er i instruktionsvejledningen forsynet med numre:
Når en anvisning med flere trin ledsages af en serie illustrationer, har hvert trin samme nummer som den tilsvarende illustration. | |
Lister med bogstaver forekommer ved serier af illustrationer, hvor den indbyrdes rækkefølge af anvisningerne ikke er relevant. | |
Der er nummererede og unummererede pile. De bruges til at illustrere en bevægelse. | |
Pile med bogstaver bruges til at illustrere en bevægelse, hvor rækkefølgen ikke er relevant. |
Hvis en anvisning med flere trin ikke ledsages af en serie illustrationer, er de enkelte trin nummereret på normal vis.
Positionslister
På oversigtsbilleder, hvor forskellige dele udpeges, benyttes røde cirkler med et tal indeni. Tallet gentages på den positionsliste, der findes i forbindelse med illustrationen, der beskriver objektet. |
Punktlister
Når der forekommer en opremsning i instruktionsvejledningen, benyttes en punktliste.
Eksempel:
- Kølevæske
- Motorolie
Relaterede oplysninger
Relateret information refererer til andre artikler med relateret information.
Illustrationer
Illustrationer i instruktionsvejledningen er af og til skematiske og har til formål at give et helhedsbillede eller et eksempel på en bestemt funktion. Illustrationer kan afvige fra bilens udseende, alt efter udstyrsniveau og marked.