Blinklys og bremselygter på anhænger
Hvis et eller flere af anhængerens blinklys eller bremselyspærer er defekt, vises et symbol og en meddelelse på førerdisplayet. De øvrige lygter på anhængeren skal kontrolleres manuelt af føreren inden afgang.
Symbol | Meddelelse / besked |
---|---|
| |
|
Hvis et lys i anhængerens afvisere er defekt, blinker førerdisplayets symbol for afvisere hurtigere end normalt.
Tågebaglys på anhænger
Ved tilkobling af en anhænger kan det ske, at tågebaglyset på bilen ikke tændes. I givet fald flyttes tågebaglysfunktionen til anhængeren. Kontroller derfor i disse tilfælde ved aktivering af tågelys, at anhængeren har tågebaglys, så kørslen med bil og anhænger kan foregå på en sikker måde.
Kontrol af anhængerlys*
Automatisk kontrol
Efter elektrisk tilkobling af en anhænger er det muligt at sikre, at anhængerens lys fungerer via en automatisk lysaktivering. Funktionen hjælper føreren med at kontrollere, at lysene på anhængeren fungerer før kørsel.
Slå automatisk kontrol fra
Den automatiske kontrolfunktion kan slås fra på midterdisplayet.
Manuel kontrol
Hvis den automatiske kontrol er slået fra, er det muligt at starte kontrollen manuelt.