Deaktivere og sætte Pilot Assist i standby
For midlertidigt at slå Pilot Assist fra og sætte den i standby:
Tryk på ratknap (2).
Pilot Assist sættes i standby - symbolet (8) på førerdisplayet skifter farve fra HVID til GRÅ, og den lagrede hastighed i midten af speedometeret skifter farve fra BEIGE til GRÅ.
...eller...
Tryk på ratknap ◀ (3).
Pilot Assist slås fra og skifter til den adaptive fartpilot i aktiv tilstand.
Advarsel
- Med Pilot Assist i standby skal føreren gribe ind og selv styre samt regulere hastighed og afstand til et eventuelt forankørende køretøj.
- Når Pilot Assist er i standby, og bilen kommer for tæt på et forankørende køretøj, advares føreren om den korte afstand af funktionen Afstandskontrol i stedet.
Standby på grund af førerens indgriben
Pilot Assist deaktiveres midlertidigt og sættes i standby, hvis:
- driftsbremsen bruges.
- Gearvælgeren sættes i position N.
- afviserne bruges i mere end 1 minut.
- føreren holder en højere hastighed end den gemte i længere tid end 1 minut.
- koblingspedalen er trådt ned i ca. 1 minut (på biler med manuel gearkasse).
En midlertidig acceleration med speederen, f.eks. ved overhaling, påvirker ikke indstillingen - bilen vender tilbage til den sidst gemte hastighed, når speederen slippes.
Når afviserne bruges, slås Pilot Assist styreassistance midlertidigt fra. Når dette ikke længere er tilfældet, aktiveres styreassistancen automatisk igen, hvis vognbanens sidemarkeringer stadig kan registreres.
Automatisk standby
Pilot Assist er afhængig af andre systemer, herunder stabilitetskontrol/antiudskridning ESC1. Hvis et af disse andre systemer ophører med at fungere, slås Pilot Assist automatisk fra.
Advarsel
I automatisk standby advares føreren af et lydsignal og en meddelelse på førerdisplayet.
- Føreren skal så selv regulere bilens hastighed, bremse efter behov og holde sikker afstand til andre køretøjer.
Automatisk standby kan fx afhænge af at:
- føreren åbner døren.
- bremsernes temperatur er høj.
- hænderne ikke holdes på rattet.
- parkeringsbremsen aktiveres.
- motorens omdrejningstal er for lavt/højt.
- føreren tager sikkerhedsselen af.
- et eller flere hjul har mistet sit vejgreb.
- kamera- og radarenheden er tildækket, f.eks. af sne eller kraftig regn (kameralinse/radarbølger blokeres).
- Hastigheden er under 5 km/t (3 mph) og Pilot Assist er usikker på, om det forankørende køretøj er et stillestående køretøj eller et objekt, fx et vejbump.
- Hastigheden er under 5 km/t (3 mph) og et forankørende køretøj drejer fra, så Pilot Assist ikke længere har et køretøj at følge.
- Hastigheden falder under 30 km/t (20 mph) - gælder kun biler med manuel gearkasse.
Genaktivere Pilot Assist fra standby
Sådan aktiveres Pilot Assist igen:
Tryk på ratknap (1).
Hastigheden sættes til den sidst gemte.
Advarsel
Der kan ske en markant hastighedsforøgelse, når hastigheden genoptages ved brug af ratknappen .