Indstille/ændre gemt hastighed
- Kort tryk: Hvert tryk ændrer hastigheden i trin a +/- 5 km/t (+/- 5 mph).
- Tryk og hold: Slip kontakten, når hastighedsindikatoren (4) markerer ønsket hastighed
- Det senest foretagne knaptryk lagres i hukommelsen.
Hvis hastigheden øges med speederen inden tryk på ratknap (1), er det bilens aktuelle hastighed ved trykket på knappen, der gemmes, forudsat at føreren holder foden på speederen, mens der trykkes på knappen.
En midlertidig acceleration med speederen, f.eks. ved overhaling, påvirker ikke indstillingen - bilen vender tilbage til den sidst gemte hastighed, når speederen slippes.
Bruge motorbremse i stedet for driftsbremse
Fartpiloten regulerer hastigheden med et reduceret bremseindgreb fra driftsbremsen. Ved kørsel på nedadgående bakker kan det nogle gange være ønskeligt at rulle lidt hurtigere afsted og i stedet lade kun motorbremsen dæmpe accelerationen. Føreren kan derefter midlertidigt deaktivere fartpilotens indgriben af driftsbremse.
Fartpilotens afhængighed af køretilstand
Fartpilotens måde at holde hastigheden på kan variere alt efter den valgte køretilstand2.
Fartpilot Eco Cruise
Med køretilstanden ECO bliver fartpilotens accelerationer og nedbremsninger blødere, sammenlignet med andre køretilstande. Det kan medføre, at bilens hastighed midlertidigt kommer til at ligge noget over eller under den lagrede hastighed.
Se supplerende information i afsnittet "Køretilstand ECO" under overskriften "Fartpiloten Eco Cruise".
Fartpilot Dynamic Cruise
Med køretilstanden Dynamic vil fartpilotens accelerationer og nedbremsninger føles kraftigere og mere direkte, sammenlignet med andre køretilstande.